15 fede (og skøre) AI-generede elektriske konceptbiler

Har du drømt om en Ford Mondeo som ny, moderne sedan eller en VW Boble som elbil? Eller hvad med Toyota Corolla som elektrisk stationcar? Se 15 sjove AI-generede elbiler.

15 fede (og skøre) AI-generede elektriske konceptbiler

Med udbredelsen af elbiler har vi de seneste år set mange specielle og modige design, men samtidig får elbiler i nogle kredse også kritik for enten at se mærkelige ud, kedelige ud eller være for anonyme og mangle kant.

Vi synes ikke, at elbiler behøver at se kedelige ud, så vi har gjort os den ulejlighed at skabe 15 fede, men også skøre, AI-genererede elektriske konceptbiler.

Nogle konceptbiler tager udgangspunkt i gamle klassikere, mens andre konceptbiler er skøre idéer … bare fordi man kan.

Se de imponerende billeder af AI-genererede elbiler, som næppe kommer til at se dagens lys, men som vi et eller andet sted lidt håber på at se en skønne dag.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Toyota Corolla som elektrisk stationcar

Toyota Corolla som elbil er en moderne fortolkning af 2. generationens klassiker fra 1970’erne.

I konceptbilen er det ikoniske formsprog er bevaret, men strammet op med rene linjer og aerodynamiske detaljer.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Kia EV9 som pickup-truck

Kia EV9 som pickup-truck bevarer det kantede, futuristiske design fra SUV’en, men omformes med et åbent lad bagtil og en forhøjet profil.

Den har stadig fire døre og plads til fem personer, men bagenden er udstyret med praktiske læssefunktioner og offroad-inspirerede detaljer som beskyttelsespaneler og brede dæk.

Se også: Kør grønt med en Hyundai-elbil

Saab 9-5

Karosseriet i Saab 9-5 som elbil er holdt i en skarp, metallisk sølvfarve, og designet balancerer mellem Saabs velkendte, funktionalistiske linjer og et opdateret, futuristisk udtryk.

Fronten domineres af slanke, vinkelformede LED-forlygter og en subtil sort kølergrill med struktur, der antyder Saabs flyarv uden at overdrive det.

Se også: Priser på Danmarks billigste elbiler

Audi e-tron GT som DTC-racerbil

Audi e-tron GT som DTC-racerbil er en elektrisk sportsvogn forvandlet til baneklar elbil med bredere skærme, lav undervogn, markant hækspoiler og aerodynamiske detaljer.

Designet er gennemført med aggressiv front, store hjul og en bemaling i rød, hvid og sort – komplet med startnummer og sponsorlogoer.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Citroën ë-C4 Cactus

Citroën ë-C4 Cactus er en moderne elbil med tydelige referencer til den originale C4 Cactus – her som en kompakt offroader i en varm gul farve.

Elbilen har de karakteristiske Airbump-paneler på dørene, robuste sorte hjulkasser, høj frihøjde og store terrændæk.

Se også: Guide til brugte elbiler fra Tyskland

Skoda Favorit

Škoda Favorit som elbil er en moderne fortolkning af den klassiske hatchback – nu i elektrisk udgave og i en klar blå farve inspireret af originalens 90’er-look.

Elbilen har fået opdaterede former med rene linjer, skarpe LED-forlygter, og en tydeligt markeret hatchback-bagende.

Se også: Alle elbiler i bybilklassen

Fiat Topolino som femdørs hatchback

Mikrobilen Fiat Topolino er gentænkt som en femdørs hatchback – nu strakt ud i en længere og mere praktisk form.

Den matte mintgrønne lak, hvide fælge og det sorte tag er bevaret ligesom de runde forlygter og den venlige front. Hatchback-udgaven tilføjer ekstra bagdøre og en afrundet bagende med bagklap, der gør den velegnet til bykørsel for hele familien uden at miste sin legesyge og ikoniske karakter.

Se også: Alle elbiler i mellemklassen

Audi A2 som elbil

Billedet viser en moderne fortolkning af Audi A2 som elbil.

Bybilen med MPV-træk har et strømlinet, minimalistisk design i sølv med skarpe LED-forlygter, glatte flader og aerodynamiske detaljer.

Se også: Alle elbiler i den store mellemklasse

Tesla Model 3 møder Need for Speed: Underground

I 00’erne dominerede tuningscenen, hvor japanske biler som Honda Civic, Toyota Supra, Nissan Skyline og Mitsubishi Lancer Evolution blev tunet og stylet til ukendelighed.

Hvis Tesla Model 3 fandtes i 00’erne, kunne den have medvirket i Need for Speed: Underground med lilla neonlys, der lyser op under bilen, et bodykit, store alufælge, sænket undervogn og en voldsom hækspoiler.

Den skal naturligvis også have modificerede forlygter og masser af klistermærker på både ruder og karrosseri. Lyden må man tænke sig til.

Se også: Alle elbiler i premiumklassen

Renault Espace som 7-personers elbil

Renault forvandlede den 7-personers MPV, Scenic, til en 5-personers elektrisk SUV, men den franske bilproducent har stadig muligheden for at lave en elektrisk 7-personers udgave af Espace.

Vi har genoplivet Espace som en elektrisk MPV i en flot metallisk blå farve og med et moderne, strømlinet design med aerodynamiske linjer.

Se også: Sammenlign alle elektriske hatchbacks

Volkswagen Boble

Den elektriske Volkswagen “Boble” bevarer den ikoniske runde silhuet og venlige udtryk, men er moderniseret med rene linjer og nye LED-lygter.

Fronten er enkel, og kabinen er rummelig med store vinduer og et minimalistisk instrumentbræt – alt sammen pakket ind i en kompakt, byvenlig elbil med nostalgisk charme.

Se også: Sammenlign alle elektriske SUV’er

Volkswagen ID. Buzz California

Volkswagen ID. Buzz er allerede et hit, men den kan blive et endnu større hit, hvis Volkswagen laver en California-udgave, som er designet til en campingtur i naturen.

Det hævede pop-up tag er slået op og giver masser af plads til en behagelig nats søvn.

Se også: Sammenlign alle elektriske sedaner

Polestar 7 – billig bybil

Polestar 7 bliver en premium-bybil. Vores koncept bygger videre på designtraditionen fra Polestar 2, 3 og 4 og kombinerer et kompakt hatchback-karrosseri med skarpe linjer, minimalistisk formsprog og karakteristiske “Thor’s Hammer”-LED-forlygter.

Bilen har en grill-løs front, diskrete luftindtag og glatte flader, som fremhæver dens aerodynamiske profil.

Se også: Sammenlign alle elektriske stationcars

Hyundai Ioniq 5 som stationcar

Hyundai mangler en elektrisk stationcar, og hvorfor ikke bruge den populære Ioniq 5 som afsæt?

Vores koncept har de samme skarpe, kantede linjer og et futuristisk design. Den bevarer de karakteristiske pixel-LED-lygter og det aerodynamiske udtryk, men har fået en strømlinet bagende med skarpe vinkler, der matcher frontens geometri.

Ford Mondeo som elektrisk sedan

Den nyfortolkede Ford Mondeo (årgang 2000) som moderne elbil har et elegant og strømlinet design, der bevarer silhuetten fra originalen – men med opdaterede detaljer.

Det sølvgrå farvevalg og de store aerodynamiske fælge giver elbilen et moderne, sofistikeret udtryk, samtidig med at den ovale form og proportioner nikker til år 2000-udgaven.