Android Auto 14 ruller ud – Gemini erstatter Google Assistent
Android Auto version 14.0 er begyndt at rulle ud til ejere af Android-telefoner. Den nyeste udgave af Android Auto gør klar til at erstatte stemmeassistenten Google Assistent med AI-chatbotten Gemini.
Opdateringen indeholder nye billedfiler og tekststrenge, der afslører, at Gemini snart bliver den nye stemmeassistent i bilen:
- “Gemini er nu den personlige AI-assistent i din bil”
- “Hvordan var indholdet i meddelelsesoversigten?”
- “Hvor tilfreds var du med Gemini i Android Auto i dag?”
- “Hvad var dit primære mål med at bruge stemmeinteraktion i Android Auto i dag? Vælg den opgave, der havde størst indflydelse på din tilfredshed.”
- “Hvordan var din Gemini-oplevelse?”
Selvom funktionen endnu ikke er aktiv, tyder alt på, at lanceringen er nært forestående. Når opdateringen er rullet ud, er det formentlig blot et spørgsmål om, at Google skal aktivere den – og så er det endegyldigt farvel til Google Assistent som stemmeassistent i bilen.
Opdateringen sker automatisk, hvis du har slået automatisk opdatering af apps til i Play Butik, og udrulningen plejer gerne at forløbe over et par uger.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
AI-chatbots rykker ind i bilen
I det seneste års tid har vi set en bølge af AI-chatbots, der rykker ind i bilen. Nogle bilproducenter såsom Volkswagen, Mercedes-Benz, Kia, Skoda og Peugeot har valgt at implementere AI-chatbots direkte i bilernes infotainmentsystemer. Hos nogle er det et tilkøb, men det hos andre er gratis. Se alle elbiler med ChatGPT indbygget.
Googles implementering af Gemini i Android Auto når dog ud til langt flere bilister, fordi implementeringen går uden om samarbejder med de enkelte bilmærker. Alle elbiler med understøttelse af Android Auto kan ganske enkelt blive smartere med assistance fra AI-chatbotten Gemini.
Alt man skal gøre er at holde mikrofon-knappen på bilens rat inde i et sekunds tid, og straks lytter Gemini efter, hvad du har at sige. I og med det er en AI-chatbot og ikke en konventionel stemmeassistent, kan du føre samtaler om alt mellem himmel og jord. Til gengæld er der også risiko for AI-hallucinationer og forkerte oplysninger.
Ikke desto mindre kan en AI-chatbot i bilen være en nyttig funktion, så du få besvaret stort set alle tænkelige spørgsmål, mens du kører bil – uden at blive synderligt distraheret.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Perspektivering
Gemini er en af mange AI-chatbots, der blevet vældig populære i løbet af ganske få år. OpenAI startede AI-bølgen med introduktionen af ChatGPT, men i dag findes der mange andre gode alternativer til både Gemini og ChatGPT. Se alle de bedste AI-chatbots i Danmark.
Er du desuden i tvivl, om din bil understøtter Android Auto eller Apple CarPlay? Se en liste over alle elbiler med Android Auto og alle elbiler med Apple CarPlay.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Se priser på Danmarks billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027