Apple Car får forrude med Augmented reality

Apple har netop søgt om et patent til biler, der ved brug af Augmented Reality (AR) gør hele forruden til én stor skærm.

Apple Car får forrude med Augmented reality

Der kommer en gang i mellem spændende nyt om Apples kommende elektriske bil, der stadig forventes lanceret om blot to år. Seneste nyt handler et om patent på en bilforrude, der gør brug af Augmented Reality.

Se også: Kommende elbiler i Danmark

Forruden bliver et gigantisk head-up display

Apple har en elbil på fremtidens program – det kan der vist ikke være tvivl om længere. Apple har ansat et hav af personer med stor erfaring med biler, selvkørende teknologi og bildesign, men det er altså ikke meget man kender til Apple-elbilen endnu. Spørger man Apple, så findes det superhemmelige “Project Titan”, som er dæknavnet for elbilen, nemlig ikke.

Apple rager samtidig nye patenter på ny bilteknologi til sig, hvilket er ret afslørende. Angiveligt skulle Apple nu have mere end 150 patenter på bilteknologi. Og der er flere på vej.

For Apple har nu ansøgt om et patent på ny Augmented Reality-teknologi til brug i biler. Det er ikke længe siden, at de officielt kastede sig over VR og AR med deres Vision Pro-briller, så denne teknologi er de godt i gang med at udforske.

Med dette nye patent vil man i teorien kunne forvandle en hel forrude til et AR-display i høj kvalitet. Her vil man kunne få vist hastighed, navigation, farlige objekter og meget andet i bilens forrude. Det er dog svært at læse sig frem til, hvordan Apple helt præcist vil anvende denne teknologi.

Volvo HUD elbil
Volvos bud på en forrude, hvor head-up skærmen dækker hele forruden.

Vi har tidligere afsløret, at den svenske bilproducent Volvo arbejder på noget lignende, men Volvo får hjælp udenfra, hvor Apple bygger det selv.

Se også: Seneste nyt om kommende elbiler

Hvornår kommer Apples elbil?

Apple har allerede købt domænerne apple.car, apple.cars og apple.auto og de tester allerede selvkørende køretøjer i Californien. Dog er der stadig kun rygter om elbilen og dens lanceringstidspunkt. Apple-analytikere påstår, at bilen vil blive præsenteret i 2025 og vil være klar til salg i 2026.

Se også: Få et tilbud på elbilforsikring hos If