Audi genopliver to favoritter som elbiler
Den tyske bilgigant Audi har officielt bekræftet, at to af deres klassiske biler i en nær fremtid lanceres som rene elbiler.
I løbet af 2027 og 2028 lander der fuldelektriske versioner af både den store Q7 og den klassiske A4 på markedet.
Se også: Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler
Audi Q7 e-tron kommer i 2027
Det bliver den store Audi Q7 E-tron, der triller ud af fabrikken som den første. Bilen forventes at blive lanceret i slutningen af 2027 eller i starten af 2028
Audi Q7 e-tron bliver sandsynligvis en stor SUV, der henvender sig især til de pladskrævende familier med hang til luksus. Den tilbyde tre sæderækker med plads til syv personer.
Den elektriske kæmpe forventes at komme standard med firehjulstræk i form af en dual-motor-opsætning.
Se også: Alle elbiler fra Audi i Danmark
Audi A4 e-tron kommer lige bagefter
Der går dog ikke længe, før de lavere bilmodeller følger trop. Blot seks til tolv måneder efter lanceringen af den store SUV er Audi klar til at præsentere den nye A4 e-tron for offentligheden.
Den mindre model bliver tilgængelig i to velkendte karrosseriformer, nemlig som en strømlinet Sportback og som den traditionelle Avant-stationcar.
Køberne kan se frem til at vælge mellem baghjulstræk eller firehjulstræk samt flere batteristørrelser.
Audi lover desuden, at der er hurtige S4- og måske endda vilde RS 4-versioner på tegnebrættet.
Se også: Guides om elbiler
Er SUV-bølgen ved at vende?
Vi ser især frem til lanceringen af den nye Audi A4 e-tron. Det er en model, som historisk set har været en enormt populær firmabil og familiefavorit i Danmark, i hvert fald lige indtil de høje SUV-modeller fuldstændig overtog markedet.
Men bilmarkedet står aldrig stille. I øjeblikket ser vi flere og flere andre lækre og lavere biltyper som elbiler ramme de danske veje.
Med så mange nye lækre elbiler er der en chance for, at forbrugerne igen får smag for det klassiske – og mere aerodynamiske design.