Audi slår fast: Vi opgiver ikke denne elbil

Mens selveste Porsche kæmper i overgangen til elbiler, kommer Audi ikke til at opgive deres mest ambitøse elbil til dato.

Audi slår fast: Vi opgiver ikke denne elbil

Det europæiske marked for elektriske sportsvogne er præget af usikkerhed, og rygterne svirrer om, at Porsche nu trækker stikket på dem. Men hos Audi er tonen en helt anden, og de nægter at ryste på hånden.

Se også: Alle elbiler fra Audi i Danmark

Audi satser på elbil, som selveste Porsche ikke turde

Længe forlød det, at Audi var så teknisk afhængige af Porsches udvikling af den kommende 718-platform, at de ville blive tvunget til at droppe deres egne sportsvognsplaner, hvis Porsche trak i land.

Men Audi-direktør Gernot Döllner har netop sendt et krystalklart signal til både medarbejdere og konkurrenter.

I et internt brev slår han fast, at projektet, der indtil videre går under navnet C-Sport, fortsætter for fuld kraft. Audi planlægger en produktionsklar udgave af deres Concept C, som skal løfte arven efter den legendariske Audi TT.

Selvom markedet for dyre elbiler har mødt modvind, er Audi overbeviste om, at de kan knække koden til den elektriske sportsvogn.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Audi TT og Audi Concept C.

Se også: De mest ventede nye elbiler i 2026

Den elektriske arvtager til TT lander i 2027

Den nye sportsvogn bliver den første store opgave for designchef Massimo Frascella. Visionen er at skabe en bil, der fjerner fokus fra dominerende skærme og i stedet prioriterer et minimalistisk interiør og ren køreglæde. Audi vurderer, at deres målgruppe er klar til at droppe benzinmotoren, så længe designet og køreoplevelsen er i top.

Bilen vil blive bygget på en kraftigt modificeret PPE-platform, hvilket giver mulighed for det klassiske Quattro-firehjulstræk i en helt ny, elektrisk indpakning.

Det bliver en balancegang mellem mærkets stolte traditioner og fremtidens teknologi, men Audi virker fast besluttede på at bevise, at sportsvognen har en fremtid – selv når Porsche tøver.

Vi anbefaler:
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Disse elbiler har længst rækkevidde i forhold til prisen
Test og anmeldelser af elbiler