Billeder af Volkswagen ID. Aero – den elektriske sedan er klar i 2024
ID. Aero bliver en meget vigtig elbil for VW. Produktionsmodellen, som er blevet vist frem, bliver Volkwagens første globalt lancerede elektriske sedan, og den kommer på markedet i Kina i andet halvår af 2023, mens de europæiske og nordamerikanske versioner af bilen bliver præsenteret senere i 2023.
Volkswagens første elektriske sedan
Ser man på ID. Aero konceptbilen, er det tydeligt, at produktionsversionen ikke bliver meget anderledes i stilen. De nye renderinger fra TopElectricSUV lader til at være en ret nøjagtig beskrivelse af den nye sedan fra Volkswagen.
Der er ikke mange ændringer i forhold til showbilen. Foran består ændringerne i nogle forlygter, der er lidt mindre fremtrædende og mere minder om dem, vi kender fra ID.4 og ID.5, samt en lidt nedtonet kofanger uden LED DRL’ere.
Den Volkswagen ID. Aero, der skal ud på vejene, har også fået mindre hjul end konceptbilens 22 tommer hjul, produktionsdørhåndtag og en bagende med små ændringer og ID.5-lignende baglygter.
Alt dette kunne vi se med det blotte øje på bilens udside. Indersiden er stadig en hemmelighed, men der er formentlig ikke tale om de store forskelle i forhold til de nuværende modeller i ID-familien.
Se også: Derfor bliver elbiler vigtige for den grønne omstilling
620 kilometer på en opladning
Volkswagen har ikke offentliggjort så mange af specifikationerne fra ID. Aeros pre-produktionsundersøgelse. Det er kun trækkoefficienten på 0,23 (der kan blive bedre i produktionsmodellen), den totale længde på fem meter og rækkevidden på 620 kilometer, der er blevet præsenteret indtil videre.
Vi ved derudover, at den endelige version af ID. Aero bliver baseret på VW Groups MEB elektriske platform.
Navnet på bilen er ikke officielt endnu, men den kan komme til at hedde ID.7 og ID.7 Tourer i den større model, som vi har set nævnt i en trademarkansøgning i Europa for nylig.
Se også: Anmeldelse af elbiler