BMW iX2 lanceres snart: Specifikationer, pris og alt vi ved om den

BMW iX2 er en elektrisk crossover med et sporty udseende. Læs om specifikationer, rækkevidde, forventet pris og mere om BMW iX2.

BMW iX2 lanceres snart: Specifikationer, pris og alt vi ved om den

BMW har netop udsendt den første teaser på deres næste elbil, iX2. BMW iX2 lanceres i år, hvor også produktionen af den forventes at gå i gang. Vi tager i denne artikel et kig på alle de informationer og specifikationer, der er sluppet ud om BMW iX2.

Se også: Guide til billig opladning af elbil hjemme

iX2 bliver en af BMWs billigste elbiler

BMW har efterhånden et af de større udvalg af elbilmodeller blandt producenterne af elbiler, og der er flere på vej. Den næste elbil fra BMW bliver iX2, der er lige på trapperne til en officiel lancering.

Seneste har BMW løftet sløret for i5, og har derudover elbilerne iX1, iX3, iX, i4 og i7. Mellem iX1 og iX3 lander altså iX2.

Der er dog den forskel, at iX1 og iX3 er SUV’er, hvor iX2 er en lavere crossover med et mere sportsligt design. Det er ikke ligefrem fordi BMW endnu har billige elbiler i deres sortiment, hvor i4 og iX1 lige nu er de to billigste med priser fra omkring 460.000 kroner.

Se også: Alle elbiler fra BMW

Pris på BMW iX2

BMW er dog på vej med en billigere og mindre stærk iX1 eDrive20, som der endnu ikke er kommet pris på. Det er dog ikke den vi skal kigge nærmere på her, men den kommende iX2.

iX2 forventes at få tæt på samme pris som iX1. Vores gæt på en pris på iX2 lyder på 480.000 kroner.

Et gæt på designet på BMW iX2.

Se også: Disse elbiler kommer næste år

Specifikationer på BMW iX2

Hvad med rækkevidde, opladning og ydeevne i BMW iX2? Her vil der angiveligt ikke være den store forskel på den og iX1.

Den forventes at blive lanceret i én variant, BMW iX2 eDrive30, med samme drivlinje som iX1. Det betyder, at den får firehjulstræk med 230 kW (313 hk) og 494 Nm. Den forventes at klare 0-100 km/t på cirka 5,7 sekunder og have en tophastighed på 180 km/t.

Batteriet i iX2 er samme 64,7 kWh batteri, som sidder i iX1. Den forventes at have en rækkevidde på omkring 470 kilometer. Måske endda en anelse mere, da den burde være mere aerodynamisk end iX1.

Du kan læse mere om BMW iX2 her.

BMW iX2 forventes at gå i produktion i år og lande hos forhandlere i starten af 2024.

Se også: Få den bedste og billigste elbilforsikring hos if