BMW viser ny rækkeviddekonge frem
BMW er endelig klar til at genoplive i3-navnet, men denne gang i form af en ultra-effektiv sedan. Produktionen af de første udgaver er nu skudt i gang på den historiske fabrik i München og en lancering er lige på trapperne.
I forbindelse med produktionen af i3 har BMW delt nye billeder af den – se dem herunder.
Se også: Se alle elbiler af typen sedan
Neue Klasse BMW i3 kan sætte rækkevidderekord
BMW har nået en afgørende milepæl i udviklingen af deres næste elbil, der er blandt deres hidtil vigtigste. De første præ-serie modeller af den nye i3 sedan er nemlig netop rullet af samlebåndet på fabrikken i München. Dette markerer starten på den absolutte slutfase, før den egentlige masseproduktion skydes i gang i anden halvdel af 2026.
Bilen er bygget på den helt nye Neue Klasse-platform, som skal definere mærkets fremtid. Det er her, den tyske bilgigant for alvor skal bevise, at de kan give konkurrenter som Tesla Model 3, Hyundai Ioniq 6, Volkswagen ID.7 og andre sedaner kamp til stregen på både teknologi og effektivitet.

Teknologisk er der tale om et markant kvantespring. Med et avanceret 800-volt system og de nye Gen6-battericeller er der lagt op til en meget lang rækkevidde.
BMW i3 forventes at få samme batteri som BMW iX3 på 108,7 kWh, som giver SUV’en en rækkevidde på op til 805 km. Med en betydeligt mere aerodynamisk form forventer vi, at sedanen kan opnå en endnu længere rækkevidde, der kommer tættere på de 900 km.
Samtidig bliver opladningen markant hurtigere, da det nu bliver muligt at tilføje over 370 kilometers kørsel på blot ti minutter ved en lynlader.
BMW har ikke annonceret en lanceringsdato, men de første eksemplarer af BMW i3 forventes at lande i starten af 2027.
Se også: Alle elbiler fra BMW i Danmark

Se også: Mobilsidens statistik om elbiler
Elbil med længst rækkevidde?
Den kommende BMW i3 kan meget vel blive den nye rækkeviddekonge, som slår selv BMWs egen BMW iX3 med 805 km, Mercedes-Benz EQS med 815 km og ikke mindst Volvos nye EX60 med 810 km rækkevidde.
Se også: Disse elbiler har længst rækkevidde
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?
Billigste ladeboks til hjemmet