Data afslører sandheden: Er elbilbatteriet dødt efter 8 år?
Frygten for et nedslidt batteri og en kæmpe værkstedsregning er grund til bekymring hos mange, der overvejer eller har købt elbil. Men nu viser en omfattende analyse af 8.000 elbiler, at virkeligheden er en helt anden, end mange frygter.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Data afslører overraskende høj holdbarhed
En ny storstilet undersøgelse fra analysefirmaet Generational har i 2025 gennemgået data fra over 8.000 batteritests på tværs af 36 forskellige bilmærker. Resultatet er klokkeklart og bør berolige enhver kommende elbilist.
Den gennemsnitlige sundhedstilstand på tværs af alle de testede biler, lige fra helt nye til 12 år gamle modeller, ligger nemlig på imponerende 95,15 procent.
Selv når vi kigger på de ældste biler i undersøgelsen, dem der har været på vejen i 8 til 12 år, er batterierne stadig i topform med en gennemsnitlig sundhed på omkring 85 procent.
Det betyder i praksis, at batteriet i langt de fleste tilfælde vil overleve selve bilen, hvilket gør bekymringen om batteriskift til en af de mindste, man bør have som køber.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Tabellen herover viser batteriets sundhedstilstand (State of Health) fordelt på bilens alder. Den 50. percentil er midtpunktet, hvor halvdelen af bilerne i aldersgruppen klarer sig bedre og halvdelen dårligere. 75. percentilen repræsenterer de sundeste batterier, mens 25. percentilen viser de biler, der har mistet mest kapacitet i forhold til gennemsnittet.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Kør bare løs: Kilometerne dræber ikke batteriet
Undersøgelsen gør også op med den gamle tankegang om, at mange kørte kilometer er lig med et nedslidt batteri. Data viser, at en elbil med 150.000 kilometer på tælleren sagtens kan have et sundere batteri end en bil, der kun har kørt halvt så langt. Hvorfor? Det skyldes, at faktorer som ladevaner og temperaturer betyder langt mere end selve kørestrækningen.
Hyppig brug af kraftige lynopladere og ekstreme temperaturer slider mere på batteriets kemi end almindelig daglig kørsel. Derfor ser man ofte biler med meget høje kilometertal, der stadig har over 90 procent af deres oprindelige kapacitet.
Det er dog vigtigt at huske, at batterier helt naturligt mister en lille smule kapacitet over tid på grund af kemisk ældning, men som tallene viser, sker dette i et så langsomt tempo, at det sjældent bliver et problem i bilens levetid.
Det understreger, at man ikke skal lade sig skræmme af at købe brugt elbil, blot fordi den har kørt meget, så længe den er blevet behandlet fornuftigt. Her kan man med fordel på testet batteriets sundhed, inden man køber.
Garantier på elbilmærker
Hvilke elbilmærker har de bedste fabriks- og batterigarantier? Se garantien på alle elbilmærker her.
Vi anbefaler:
Se priser på de billigste elbiler
Nyheder om elbilteknologi
Disse elbiler er Bedst i Test
Test og anmeldelser af nyeste elbiler