De mest populære elbiler i maj 2023

Salget af elbiler er fordoblet i maj 2023 sammenlignet med samme periode sidste år. Men hvilke elbiler var danskernes foretrukne valg? Se det her.

De mest populære elbiler i maj 2023

Med 102,4 procent flere indregistrerede i maj måned sammenlignet med sidste år, fortsætter elbilerne deres fremgang i Danmark. Her tager vi et kig på de elbiler, der er solgt flest af i maj 2023.

Se også: Sammenlign alle elbiler på markedet

Tesla fortsætter dominans

Salget af både plug-in hybrider, diesel og benzin er gået tilbage, mens elbilerne er stormet frem. Der blev i alt indregistreret 4.446 nye elbiler i sidste måned, hvilket er en fordobling i forhold til den samme måned sidste år. Igen er det Tesla, der dominerer blandt elbilerne – og de andre biltyper også.

Faktisk har Tesla indtil videre indtaget førstepladsen blandt elbilerne hver måned i 2023, hvor der i marts blev solgt mere end 3.000 Model Y.

Det er også igen Tesla Model Y, der er den mest solgte bil i Danmark overhovedet i maj. Tesla Model 3 kommer på en 8. plads.

Blandt elbilerne er Model Y og Model 3 efterfulgt af Volkswagen ID.4, Audi Q4 e-tron, Skoda Enyaq iV og Volvo XC40 Recharge.

Få hele overblikket over de mest solgte elbiler i maj 2023 nedenfor.

Se også: Test af elbiler

Top 10 mest solgte elbiler i maj 2023

  1. Tesla Model Y (1.164 styk)
  2. Tesla Model 3 (252 styk)
  3. Volkswagen ID.4 (235 styk)
  4. Audi Q4 e-tron (232 styk)
  5. Skoda Enyaq iV (203 styk)
  6. Volvo XC40 Recharge (201 styk)
  7. Toyota bZ4X (174 styk)
  8. BMW i4 (160 styk)
  9. Renault Megane Electric (144 styk)
  10. Kia EV6 (122 styk)

Kilde: Bilstatistik.dk

Toyota bZ4X ny på toplisten

Der blev ikke plads til Polestar 2 på top 10-listen i denne omgang, der ellers længe har været en af de mest populære elbiler i Danmark. Til gengæld er Toyota kommet til.

Toyota er for første gang i top 10 over de mest solgte elbiler, hvor de i maj 2023 indtager en flot 7. plads med bZ4X. Der er blevet indregistreret 174 styk bZ4X i perioden. Trods udfordringer med rækkevidde og opladning (som Toyota arbejder på at rette med en softwareopdatering), er bZ4X en rigtig fin bil, der imponerer på flere områder. Du kan læse vores første indtryk af Toyota bZ4X her.

Se også: Fordele ved en elbilforsikring – hvad dækker den?