Deepal S07 lander i Danmark i 2. kvartal

Deepal S07, der er en SUV og familiebil med konkurrenter som Tesla Model Y og Volkswagen ID.4, lander i løbet af 2. kvartal i Danmark.

Deepal S07 lander i Danmark i 2. kvartal

Et nyt elbilmærke slippes snart løs i Danmark. I denne omgang er det kinesiske Changan, der introducerer elbilen Deepal S07, som introduceres herhjemme i løbet af 2. kvartal.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og specifikationer

Kan Deepal S07 slå Danmarks mest populære elbiler?

Deepal S07 lander lige midt i et hajfyldt farvand, hvor en stime af konkurrenter allerede står i angrebsposition. Altså endnu en stor, rummlig og praktisk SUV til familiebrug.

S07 er en SUV i mellemklassen med fem siddepladser. Den er med en længde på 4.750 mm nogenlunde på størrelse med konkurrenter, som Skoda Enyaq, Volkswagen ID.4 og Tesla Model Y.

Den byder på et 79,97 kWh lithium-ion-batteri, som giver den en rækkevidde på op til 475 km (WLTP). Dens elmoter har 217 hk og et drejningsmoment på 320 Nm, hvilket giver en acceleration fra 0-100 km/t på 7,9 sekunder.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Deepal S07

Hvor imponerer Deepal S07?

Deepal S skiller sig specielt ud er på mængden af udstyr og kvaliteten af interiøret.

I en Deepal S07 er der inkluderet udstyr som 15,6″ infotainmentskærm, Head-Up Display med AR, 360-graders kamera, adaptiv fartpilot, panorama soltag og meget mere.

Vi forventer, at man vil sælge S07 i samme stil som Tesla og Xpeng, hvor al udstyr er standard.

Hvor skuffer Deepal S07?

Umiddelbart skuffer Deepal S07 fælt på lynopladning. Det oplyses, at den kan lynlade med en effekt på op til 93 kW, hvor 30-90 % tager 35 minutter. Vi tør slet ikke tænke på, hvor lang tid 10-80 % så tager.

Deepal S07 er langt fra den mest effektive elbil i den størrelse og prisklasse. Den har et forbrug på 16,83 kWh pr. 100 km, hvor for eksempel en Tesla Model Y har et forbrug på 13,9 kWh per 100 km.

Dertil er hverken rækkevidde eller ydeevnen specielt imponerende.

Se også: Hvilke elbiler har det laveste forbrug? Se stort overblik

Hvad koster en Deepal S07?

Hvad der i sidste ende er vigtigst for, om Deepal S07 bliver et hit eller ej er prisen. Skal danskerne – i øjeblikket – overveje en anden elbil end mærker som Volkswagen, Skoda og Toyota, skal prisen være ekstremt skarp.

Changan oplyser endnu ikke en dansk pris på Deepal S07. Vi forventer, at den herhjemme vil koste omkring 300.000 kr.

Den vil dermed blive billigere end kinesiske konkurrenter som BYD Sealion 7, Xpeng G9, og også Tesla Model Y. Og den vil koste det samme som populære elbiler som Skoda Enyaq og Volkswagen ID.4.

Her skal man selvfølgelig huske på, at Deepal S07 er spækket med udstyr. Spørgsmålet er bare, om det er nok. Vi tager et nærmere kig på den, når den lander i Danmark.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Alternativer til Deepal S07

Det kan altså blive noget af en opgave, at få danskerne til at tage vel imod Deepal S07. Især i en prisklasse, hvor der er så ekstremt stor konkurrence.

Blandt de bedste alternativer er der lige nu Hyundai Ioniq 5, Skoda Enyaq, Xpeng G6 og Kia EV6.

Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027