Derfor gider danskerne ikke købe kinesiske elbiler
Danskerne er skeptiske over for kinesiske elbiler. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen fravælger dem på grund af bekymringer om sikkerhed, kvalitet, service og brand – se hvorfor danskerne siger nej til kinesiske elbiler.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Ny undersøgelse: Danskerne vender ryggen til kinesiske elbiler
Ny undersøgelse fra Global Automotive Study 2025 viser, at 43 procent af danskerne ikke vil købe en kinesisk elbil. Og årsagerne hertil er mange.
Særligt tre årsager vejer tungest. 45 procent angiver sikkerhedsproblemer som en årsag til at fravælge biler fra Kina. Stort set lige så vigtigt (44 procent) er en opfattelse om kvalitetsproblemer samt tvivl om bilernes pålidelighed og gensalgsværdi.
37 procent angiver, at mangel på serviceekspertise får dem til at fravælge kinesiske biler, og en tredjedel af respondenterne begrunder fravalget med mærkernes svage brandgenkendelse og bekymringer om det kinesiske styre, som man støtter op om ved køb af en kinesisk bil.
EU-tolden på kinesiske elbiler og konsekvenserne af denne har også fået 27 procent af respondenterne til at fravælge Kina-elbilerne, og så fravælger 24 procent elbiler fra Kina på grund af et begrænset forhandlernetværk. 23 procent angiver et svagt brandimage, mens 21 procent angiver haltende teknologi.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Kun 1 ud af 25 nye biler er fra Kina
Der er altså mange udfordringer, der skal løses for de kinesiske bilmærker, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at true de etablerede bilmærker i Danmark.
De kinesiske bilmærker er blevet spået relativt høje markedsandele i Danmark, men den toppede ved omkring 11 procent, inden EU indførte sin ekstra told på kinesiske elbiler. I 2025 har de kinesiske bilmærker haft en markedsandel omkring 5 procent i Europa, og i Danmark ligger markedsandelen omkring de 4 procent – altså en forholdsvis ubetydelig markedsandel.
Der er kommet et stort antal nye kinesiske bilmærker til Danmark, men langt de fleste af dem lykkes ikke – som i slet ikke – med at sælge biler herhjemme. Kun tre bilmærker har opnået en vis succes: Xpeng, BYD og MG.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
Har du mistet overblikket over de mange nye bilmærker i Danmark? På Elbilmatch kan du se alle bilmærker i Danmark og ikke mindst de forskellige elbiler fra bilmærkerne.
Vil du se, hvad danskerne hellere vil købe? Se de mest populære elbiler og elbilmærker.
Vi anbefaler:
Priser på Danmarks billigste elbiler
TakeCharge: Fri, billig og uafhængig opladning