eCarExpo 2024-elbilmesse: Dette ser vi frem til

eCarExpo 2024 byder på nyeste elbiler, testkørsler og foredrag. Læs hvad vi forventer, elbiler vi håber at se, og hvad vi elbilmessen i vores optik mangler.

eCarExpo 2024-elbilmesse: Dette ser vi frem til

Den største elbilmesse i Danmark åbner igen i år dørene for nysgerrige danskere og virksomheder med interesse i elbiler. Her er vores forventninger til eCarExpo, og hvad vi mener, der bør være større fokus på.

Se også: Se priser og specifikationer på alle elbiler i Danmark

Elbiler, ladeløsninger og mere på eCarExpo

eCarExpo byder på en unik mulighed for at se de nyeste elbilmodeller, testkøre og sammenligne elbiler og ikke mindst blive klogere på elbilteknologi og opladning.

eCarExpo åbnede for første gang dørene i Danmark i 2020, hvor 8.000 besøgende kom for at se, hvad messen bød på. I 2023 sluttede messen af med hele 21.000 besøgende efter tre dage, hvor der kunne opleves mere end 150 elbiler fra 25 bilmærker og prøvekøres 70 forskellige elbiler.

I år forventer vi et endnu større eCarExpo med flere nye elbiler og ladeløsninger.

Vi forventer at se udvalget af elbiler fra bilmærker som Audi, BMW, BYD, Citroën, Cupra, Ford, Hyundai, Kia, Mercedes-Benz, MG, Mini, Nissan, Opel, Peugeot, Polestar, Porsche, Renault, Skoda, Tesla, Toyota, Volkswagen, Volvo og Xpeng.

Der vil dertil også være rig mulighed for at blive klogere på opladning, både ude og hjemme. Udbydere som Clever, OK, e.on, OK, Shell Recharge, Aura, Drivee samt producenter af ekstraudstyr til elbiler såsom dækproducenten Continental vil være at finde på eCarExpo 2024.

Tre elbiler vi ser mest frem til

Der vil uden tvivl være mange elbiler at se på eCarExpo 2024. Der er dog tre elbiler, som vi ser særligt frem til og håber at se på elbilmessen.

Skoda Elroq

Skoda Elroq er en af vores mest ventede elbiler i 2024. Elroq kan uden tvivl blive en af de mest populære elbiler i Danmark.

Skoda Elroq

Skoda Elroq er en kompakt SUV, der frister med en rummelig og praktisk kabine, lang rækkevidde, meget udstyr og en skarp pris, som vi forventer lander omkring 275.000 kr.

Rækkevidden er op til 560 km og ydelsen fra 170 hk og op til 299 hk. En Elroq kan lynlade fra 10-80 procent på under 28 minutter. Der er fem siddepladser, 470 liter bagagerum og 13 tommer infotainmentskærm med Apple CarPlay og Android Auto.

Se også: Pris, Specifikationer og billeder af Skoda Elroq

Renault 5

Store forventninger har vi også til Renault 5, der er en elektrisk bybil af typen hatchback. Er du en af de mange danskere, der har sukket efter en lille billig elbil med lækkert design og gode specifikationer, kan Renault 5 være den helt rigtige.

Renault 5 har en rækkevidde på op til 400 kilometer, oplades på cirka 30 minutter og et infotainmentsystem med Android Automotive – og så har den ikke mindst et uimodståeligt retro-design.

Vi forventer, at Renault kommer til at koste i omegnen af 230.000 kroner.

Se også: Pris, Specifikationer og billeder af Renault 5

MG Cyberster

Hvem havde troet, at MG skulle være først på markedet med en elektrisk åben sportsvogn? Vi forventer, at MG tager elbilen Cyberster med på eCarExpo, der nok skal fange de besøgendes interesse.

MG Cyberster

MG Cyberster har op til 544 hk og et drejningsmoment på 725 Nm. 0-100 km/t klares på kun 3,2 sekunder. Rækkevidden forventes at være op til 500 km.

Det lyder dyrt, men det forventer vi faktisk ikke. Der er endnu ikke danske priser, men vi gætter på at MG Cyberster kan koste fra cirka 500.000 kr.

Se også: Pris, Specifikationer og billeder af MG Cyberster

eCarExpo mangler fokus på batteriteknologi

eCarExpo har hidtil været meget rettet på de enkelte producenters elbiler og ladeløsninger. Som en messe omhandlende en stadig meget ny elbilteknologi under hastig forandring ser vi gerne, at eCarExpo øger fokus på det, som det hele handler om: batteriteknologi.

Der foregår i disse år kvantespring inden for udvikling af ny batteriteknologi, og vi står på tærsklen til at se de første elbiler både med semi solid-state og ægte solid state-batterier. Faststofbatterier bliver en game changer, som øger elbilernes rækkevidde, sikkerhed og ladetid. Der er mange faststofbatterier med en kemi helt uden sjældne jordarter på vej – noget som vil gøre bilproducenterne mindre afhængige af Kina og landets mange geopolitiske spændinger.

De mange teknologiske innovationer, vi ser på batteriområdet, er en gylden mulighed for, at EU kan skabe et batterieventyr. Den spændende udvikling på batteriområdet bør eCarExpo afspejle. Derfor er det også en skam, at der ingen aktører dedikeret til området for elbilbatterier er med på årets eCarExpo – i hvert fald indtil videre.