Elbilen er populær: Grønne biler buldrer derudaf
Der er kommet nye tal for salget af personbiler i oktober måned, hvor salget af grønne personbiler fortsat havde en positive udvikling i salgskurven. Faktisk lå el- og plug-in hybridbilerne for oktober måned henholdsvis 234,5 og 285,5 procent højere end salget året før.
Der blev solgt 1.097 elbiler i måneden, hvilket er noget af en stigning i forhold til oktober 2019, hvor tallet var 328. Med det flotte tal tog elbilerne en markedsandel på 7,3 procent for oktober måned. Indtil videre er der blevet indregistreret 8.651 nye elbiler i 2020, hvilket er over dobbelt så mange som i de første ti måneder 2019.
Læs også: Nyheder om elbiler og teknologi i biler
I forhold til plug-in hybridsalget, så blev der med 1.623 nye plug-in’er solgt lidt flere end i måneden før, mens det også var en stor stigning i forhold til samme måned af 2019, hvor tallet var 421. Der er i alt solgt 15.526 plug-in’er i år – på samme tid forrige år var der indregistreret 3.191.
Selvom der var opadgående kurve i forhold til salget af de grønne biler, så blev der til gengæld i oktober indregistreret 17,9 procent færre nye personbiler sammenholdt med samme måned forrige år, hvor der kom 18.336 nye biler ud på vejene. ÅTD-salget for 2020 er 157.231 personbiler, der er 18,1 procent under sidste år ved samme dato.
Læs også: Disse 10 elbiler har den længste rækkevidde på en opladning
Volkswagen ID.3 nu den mest populære elbil
Måneden mest populære elbil blev Volkswagen ID.3 med 187 solgte nyregistreringer, mens KIA Niro og Hyundai Kona kom derefter med salg på henholdsvis 135 og 114 biler. Tesla er i denne omgang helt ude at Top 10, efter at have indtaget førstepladsen længe.
Øverst blandt plug-in hybridbilerne kom Citroen C5 Aircross med 141 solgte biler, men Mitsubishi Outlander fulgte lige i hølene med 134 solgte enheder.