Bilproducenter kæmper med softwareopdateringer

Selvom bilindustrien bruger milliarder på software, kæmper mange producenter stadig med at få trådløse opdateringer til at fungere.

Bilproducenter kæmper med softwareopdateringer

Bilindustrien kan stadig ikke levere forbedrende softwareopdateringer i samme stil som Tesla har kunnet i flere år, afslører en ny undersøgelse.

For danske elbilejere betyder det, at bilen du køber i dag, måske ikke bliver bedre med tiden – se hvordan og hvorfor bilproducenter halter efter på opdateringer.

Se også:

Bilproducenter halter efter på OTA-opdateringer

Forbrugerne er i dag vant til, at smartphonen, TV’et og andre gadgets løbende får softwareopdateringer. Det samme kunne man forvente af elbiler, der i stigende grad minder om iPads på hjul – men sådan er det langt fra endnu.

Det handler om de såkaldte OTA-opdateringer. OTA står for Over-The-Air og betyder, at bilen kan opdateres trådløst via internettet – præcis som en smartphone.
Opdateringerne kan rette fejl, forbedre sikkerheden og tilføje nye funktioner uden værkstedsbesøg.

Mange bilmærker har slet ikke infrastrukturen til at håndtere løbende softwareopdateringer. Mens Tesla kan sende op til 40 OTA-opdateringer på et halvt år, formår traditionelle mærker kun én eller to, slår en undersøgelse nu fast.

Ifølge analysevirksomheden McKinsey vokser bilsoftwarets kompleksitet med omkring 40 procent om året. Det betyder, at hver ny generation af biler kræver mere avanceret kode, og flere producenter taber pusten.

Tesla, Rivian, Polestar og kinesiske producenter som BYD, Xiaomi, NIO og Xpeng har bygget biler omkring software fra start. De kan derfor opdatere ikke bare infotainment, men også komponenter som motor, bremser og batteri, som flere andre store producenter slet ikke er gearet til endnu.

Se også:

Softwareopdateringer gør bilen bedre med tiden

Den store fordel ved disse trådløse softwareopdateringer er, at bilerne, uden at komme på værksted, kan få længere rækkevidde, hurtigere opladning, nye funktioner eller andre forbedrende ting, som med tiden giver en bedre bil.

Det lyder smart, men det er en svær opgave for flere af de velkendte bilproducenter, da de benytter komponenter fra mange forskellige producenter, som ikke taler samme sprog. Det gør det umuligt at udrulle opdateringer i til dem, hvor en producent som Tesla i stedet for udvikler sin infotainment-software selv samt de tilhørende komponenter, uden at være afhængig af tredjepartsleverandører.

For forbrugerne er det en klar fordel at vælge en elbil fra en producent, der tilbyder OTA-opdateringer – altså trådløse opdateringer, der ikke kun opdaterer bilens software, men også forbedrer dens mekaniske systemer. Sådanne biler kaldes typisk softwaredefinerede biler.

Se også:

Perspektivering

Der er også stor forskel på softwaren i elbiler i forhold til funktioner, ydeevne, brugervenlighed og mere. Her kan du se overblik over elbiler med bedste infotainmentsystem.