Ionity opstiller superhurtige 600 kW-lynladere

Ionity har startet udrulningen af meget kraftige 600 kW-ladere i Europa, der kan give 300 km rækkevidde på 8 minutter.

Ionity opstiller superhurtige 600 kW-lynladere

Ionity er nu gået i gang med at installere superhurtige 600 kW-ladere i Europa – en potentiel rekord på markedet for elbilopladning.

Se også: Topliste: Disse elbiler oplader hurtigst

Nye lynladere er klar til fremtidens elbiler

Mens de fleste lynladere i Danmark er på 300 kW, gør ladeudbyderen Ionity nu klar til at fordoble ladeeffekten. De nye ladere er af typen Alpitronic HYC1000 og kan levere op til 600 kW.

Det nye lynladere kan i teorien give elbiler op til 300 kilometers rækkevidde på under otte minutter, hvis strømmen ikke deles med andre biler. Der findes endnu ikke elbiler, der kan udnytte hele 600 kW, men flere modeller nærmer sig – blandt andet fra BYD, som har annonceret lynopladningsplatformen Super e-Platform med op til 1.000 kW.

Lynladeren indeholder to ladestik, som kan give hver elbil op til 300 kW – og her er der allerede flere elbiler på markedet, som kan nyde godt af dette. Heriblandt Audi e-tron GT, Porsche Taycan og ikke mindst den nye Zeekr 7X, som lynlader med op til 480 kW.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

600 kW lynlader fra Ionity.

De nye ladere blev tidligere nævnt i pressemeddelelser, men Ionity har nu bekræftet over for Automotive News Europe, at udrulningen er i gang. Dog har selskabet endnu ikke oplyst, hvor ladestanderne bliver placeret, eller hvor mange der forventes installeret.

Lynladning af elbilen er både smart og nødvendigt, men skal angiveligt kun bruges, når det er mest nødvendigt. Undersøgelser har vist, at lynladning er hårdere ved batteriet end langsom opladning, hvilket potentielt kan forringe elbilens rækkevidde hurtigere.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

Er du forvirret over opladning af elbil? Læs meget mere om opladning og den billigste ladeløsning i vores store guide til valg abonnement, ladeboks, ladeudbyder og installation af ladeboks.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Bedste ladeboks til solceller: Hvilken boks er optimeret til solcelleanlæg
Guide til opladning af elbil hjemme
De billigste elbiler i Danmark
Hvilke elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027?