Kina tager stort skridt mod solid state-batterier

GAC Group har åbnet Kinas første store solid state-batterifabrik. Teknologien kan næsten fordoble elbilers rækkevidde og blive et stort gennembrud for fremtidens elbiler.

Kina tager stort skridt mod solid state-batterier

Den kinesiske statsejede bilproducent GAC Group har åbnet Kinas første store solid state-batterifabrik, som nu producerer små testmængder af battericeller til biler. Teknologien kan næsten fordoble rækkevidden i elbiler fra omkring 500 km til over 1.000 km.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Højere sikkerhed og markant mere energi

I modsætning til dagens litium-ion-batterier bruger solid state-batterier et fast elektrolytmateriale, som giver langt bedre varmebestandighed og driftssikkerhed.

GAC tester battericeller med en kapacitet på over 60 Ah, næsten dobbelt energitæthed af nuværende batterier og en arealkapacitet på op til 7,7 mAh/cm². Det betyder langt større mængde energi i samme fysiske størrelse.

GAC har også udviklet en ny “tør” proces til fremstilling af anoder, der reducerer trinne i produktionen og gør metoden mere effektiv og energibesparende – noget der bliver afgørende for at kunne masseproducere solid state-batterier billigt.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Vejen mod masseproduktion

De første test af GACs solid state-batterier i biler bliver gennemført i 2026, hvorefter GAC vil opskalere produktionen og påbegynde egentlig masseproduktion et sted mellem 2027 og 2030.

Indtil da venter der flere store udfordringer, hvor de fornødne investeringer, forsyningskæder og langtidstest af batteriernes holdbarhed skal falde på plads, før solid state-batterier for alvor bliver tilgængelige for hr. og fru Danmark.

Hvis GAC lykkes med at kommercialisere sit solid state-batteri, kan det ændre den daglige elbiloplevelse markant. Med næsten dobbelt rækkevidde kan mange bilister nøjes med at lade én til to gange om måneden, hvilket vil være et kæmpe gennembrud for elbilens bekvemmelighed og udbredelse.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Mere om solid state-batterier

Solid state-batterier er et af de helt store samtaleemner inden for ny elbilteknologi. Vil du vide mere om teknologien og de mange virksomheder og bilproducenter, der arbejder på solid state-batterier? Læs alt om solid state-batterier.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027