Total dominans: De ruster sig til revolution inden for elbilbatterier

Kina vil vinde kapløbet om de nye solid state-batterier. En ny alliance af kinesiske bilgiganter har lagt planer, så de fortsat kan dominere det globale marked.

Total dominans: De ruster sig til revolution inden for elbilbatterier

Kina sidder allerede tungt på markedet for elbilbatterier, men de har ingen planer om at lade konkurrenterne slippe ind i kampen. En ny gigant-alliance af bilproducenter gør nu klar til at udrulle fremtidens teknologi allerede i år.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

En samlet front mod resten af verden

Ved et netop overstået topmøde i Beijing har landets største bilproducenter og forskere lagt en aggressiv køreplan for at vinde kapløbet om de revolutionerende solid state-batterier.

Under navnet CASIP har giganter som BYD, Geely og Chery slået sig sammen for at løse de tekniske udfordringer, der hidtil har holdt teknologien fanget i laboratoriet.

Ved at koordinere deres indsats vil de kinesiske producenter gøre batterierne klar til massemarkedet hurtigere end nogensinde før, så de kan diktere de globale standarder.

Første solid state-batterier kommer allerede i år

Opsigtsvækkende er den kinesiske plan, hvor målet blandt andet er ekstrem rækkevidde. Alliancen arbejder målrettet på battericeller med en energitæthed, der kan give elbiler en rækkevidde på over 1.000 kilometer.

Geely har bekræftet, at de forventer at have deres første komplette batteripakker klar til test i rigtige biler i løbet af 2026, mens Chery følger trop med pilotprojekter kort efter.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Fra lukkede test til danske landeveje

Selvom teknologien længe har været betragtet som en fjern drøm, viser den nye plan, at virkeligheden er utrolig tæt på.

2026 bliver året, hvor vi kommer til at se de første rigtige solid state-batterier, og hvis den kinesiske alliance holder deres tidsplan, vil det ændre markedet totalt.

Producenterne fortæller ofte, at Solid state-batterierne byder på store fordele, som lynhurtig opladning, ekstrem rækkevidde, længere holdbarhed. Samtidig fortæller de, at teknologien vil gøre elbilbatterier billigere med tiden, og dermed give billigere elbiler.

Se også:

Hvad er solid state-batterier?

Hvad er faststof-batterier egentlig og hvordan er de bedre end nutidens batteriteknologier? Her kan du læse alt om solid state-batterier.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test