Elektrisk Peugeot e-308 får skarp pris og fornuftig rækkevidde

Peugeot bekræfter at en fuldelektrisk e-308 lander næste år. Rækkevidden på Peugeot e-308 skulle blive 400 km og prisen meget fornuftig.

Elektrisk Peugeot e-308 får skarp pris og fornuftig rækkevidde

Peugeot har endelig løftet lidt af sløret for en fuldelektrisk 308, der skulle komme til næste år. Peugeot e-308 skulle blive bygget på en helt ny platform til elektriske biler, have op til 400 km rækkevidde og få en attraktiv pris.

Se også: Peugeot skal være 100 procent elektrisk i 2030

e-308 kører op til 400 km på en opladning

Peugeots konkurrent til den den populære VW ID.3. Renaults kommende Megane E-Tech og andre elektriske biler i denne prisklasse bliver sluppet løs til næste år. Den vil blive bygget på en ny eftermonteret EMP 2-platform fra Stellantis, hvor den vil blive bygget som hatchback og stationcar. Det betyder, at den ikke vil have opbevaringsplads under kølerhjelmen, et såkaldt frunk, hvor der i stedet vil være gemme sig elektronik, som for eksempel varmepumpe.

Med et 50 kWh-batteri skulle der være op til 400 kilometer rækkevidde i Peugeot e-308 samt en motor med 154 hk. Det lyder ikke af meget, men til gengæld er vægten nede på 1.600 kg, som kan lette arbejdet for den elektriske motor – og muliggøre for fornuftige rækkevidde for et forholdvis lille batteri.

Opladningen af Peugeot e-308 skulle ske med op til 100 kW, hvilket giver en opladningstid ala 10-80 procent på omkring 35 minutter.

Læs også: Nye elbiler, der kommer i 2022

En elektrisk Peugeot e-308 med skarp pris

Der går derudover rygter om, at prisen på Peugeot e-308 skulle blive meget konkurrencedygtig. Den lander i en prisklasse, hvor der efterhånden er ret stor konkurrence blandt elbilproducenterne. Det mindre batteri, en relativt lille elektrisk motor og den nye platform skulle gøre det muligt, at give Peugeot e-308 en billig pris. Hvor nøjagtigt prisen på Peugeot e-308 lander er ikke til at vide, men et godt bud er lidt under 300.000 kroner.

Peugeot e-308 lanceres samme med benzin-, diesel- og PHEV-versionerne af 308’eren, og produktionen begynder i juli 2023.

Se også: Nyheder om Peugeot elbiler