EU-tilladelse betyder millioner af færre elbiler på vejene

For at please Tyskland giver EU tilladelse til salg af biler, der kører på syntetisk brændstof - det betyder millioner af færre solgte elbiler.

EU-tilladelse betyder millioner af færre elbiler på vejene

EU er blevet enige om at gøre en undtagelse for syntetisk brændstof i det lovforslag, der skal forbyde salg af nye biler med forbrændingsmotorer fra 2035.

Ifølge Associated Press har EU lørdag indgået en aftale med Tyskland om at tillade bilproducenterne at sælge ICE-biler efter 2035, med det forbehold, at bilerne udelukkende skal køre på klimaneutrale brændstoffer.

Aftalen sætter en stopper for en uenighed, der har truet med at forringe EU’s signaturpolitik for klimaændringer.

Se også: Leasing af elbiler

Tyskland vil ikke bakke op om fuldt påbud af brændstofbiler

I begyndelsen af marts udsatte Europaparlamentet en afstemning, der skulle have gjort det foreslåede forbud til lovgivning, efter at Tyskland med støtte fra bilproducenter, meldte ud, at de ikke ville støtte op om forslaget uden en undtagelse for syntetisk brændstof, også kaldet e-brændstof.

“Vi har landet en aftale med Tyskland om den fremtidige brug af e-brændstoffer i biler,” skrev Frans Timmermans, executive vice president for European Green Deal, på Twitter lørdag. “Vi vil nu arbejde på at få CO2-standarderne for bilforordningen vedtaget så hurtigt som muligt.”

Se også: Test af elbiler

Skader Europas miljøsatsning og salg af elbiler

Miljøorganisationen Greenpeace kritiserede aftalen. “Dette dovne kompromis underminerer klimabeskyttelsen inden for transport, og det skader Europa,” skrev organisationen i en udmelding.

Som The Guardian påpeger er det ekstremt energikrævende at producere syntetisk brændstof. Desuden producerer biler med e-brændstof næsten lige så mange drivhusgasser som sine ICE-kusiner, hvis ikke det har direkte luftindfangningsteknologi.

Ifølge et estimat, der blev publiceret inden lørdagens udmelding, kan en undtagelse for syntetisk brændstof betyde så meget som 46 millioner færre solgte elbiler frem til 2050 “uden at det giver nogen yderligere CO2-besparelser.”

Se også: Forsikring af elbiler

E-brændstof gør biler dyrere 

Det er også værd at bemærke, at der endnu ikke er nogen, der producerer e-brændstoffer i stor skala. Det er en vigtig pointe, for den slags brændstoffer er formentlig ikke noget, der kommer til at spare europæerne for penge.

I 2030 estimerer Transport & Environment, at den gennemsnitlige EU-bilist kommer til at betale 782 euro mere om året for at fylde tanken med syntetisk brændstof end med almindelig benzin.