EU vil fjerne straftold på kinesiske elbiler
Det skal være slut med den ekstra importtold på elbiler, der er produceret i Kina og importeret til Europa. EU og Kina er blevet enige om en handelsaftale, som er en fordel for både kinesiske og europæiske bilmærker.
Se også: Danskerne gider ikke købe kinesiske elbiler
EU og Kina indgår afgørende handelsaftale om elbiler
EU og Kina er netop nået til enighed om de overordnede rammer for en aftale om såkaldte pristilsagn på elbiler. Dette markerer et markant gennembrud og et vigtigt skridt mod at afslutte den langvarige toldstrid om kinesiske elbiler.
Det essentielle i nyheden er, at man nu har fundet en model, hvor den ekstra importtold på elbiler fra oktober 2025 kan erstattes af et priskompromis.
I stedet for at EU pålægger bilerne en ekstra toldmur, forpligter de kinesiske producenter sig til at overholde en aftalt mindstepris. På den måde sikrer EU, at kinesiske biler ikke kan undergrave markedet med unfair lave priser pga. statsstøtte, mens Kina sikrer, at deres biler stadig kan sælges i Europa.
Se også: Se alle elbiler i Danmark
Hvad betyder det for elbiler, der er produceret i Kina?
Hvad betyder den nye handelsftale for det europæiske elbilmarked og for dig, der er på jagt efter elbil i 2026?
Først og fremmest betyder det, at priserne lander på et fast niveau. Du skal ikke frygte pludselige prischok som følge af nye toldsatser. Prisen på din næste kinesiske elbil (eller en europæisk eller amerikansk elbil produceret i Kina) vil fremover være styret af de aftalte mindstepriser frem for politisk betinget straftold.
Da de kinesiske mærker har lovet ikke at sælge deres biler “for billigt”, vil vi sandsynligvis se færre af de helt ekstreme slagtilbud, vi så i starten af elbil-bølgen. Kinesiske biler vil stadig være konkurrencedygtige, men prismæssigt vil de lægge sig tættere op ad europæiske modeller.
Aftalen mindsker også risikoen for, at kinesiske mærker trækker sig helt ud af Europa pga. toldbarrierer. Det giver dig en større tryghed for, at der også er service og reservedele til din bil om fem eller ti år, men ikke mindst, at der stadig vil være stor konkurrence på markedet.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Se kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028