EU vil have 30 millioner elbiler på vejene inden 2030

Den Europæiske Union vil have mindst 30 millioner elektriske køretøjer ud på vejene inden 2030, afslører endnu ikke offentliggjort rapport.

EU vil have 30 millioner elbiler på vejene inden 2030

25 procent af EU’s drivhusgasemissioner kommer fra transportsektoren, og der skal drastiske tiltag til for at nedbringe udledningerne.

Nu har Reuters så set en rapport fra EU, hvori det fremgår, at der vil komme flere ambitiøse foranstaltninger, der skal dæmme op for problemet.

Ifølge dokumentet kan EU’s mål om klimaneutralitet inden 2050 ikke nås uden at indføre ambitiøse foranstaltninger, der skal reducere transportens afhængighed af fossile brændstoffer.

Rapporten skønner, at regionen vil have brug for tre millioner offentlige ladepunkter og 1.000 brintpåfyldningsstationer inden 2030. Det er et væsentligt højere tal end de nuværende 200.000 el-ladepunkter og 1,8 millioner elektriske og plug-in hybridbiler, der er registreret i hele Europa i dag.

Se også: Flere nyheder om elbiler

Udvidelse af infrastruktur

Sidste måned annoncerede Storbritannien, at de vil fremskynde forbuddet mod nye benzin- og dieselbiler til 2030 efter eksemplet fra Sverige, Tyskland og Nederlandene.

For at lette overgangen til de mange EV’er er den første af mere end 100 planlagte elektriske forpladser over hele Storbritannien netop blevet lanceret af energifirmaet Gridserve. Den soldrevne, superhurtige elektriske forplads vil levere 350 kW, der vil kunne tilføje 200 miles rækkevidde på 20 minutter – til op til 36 biler ad gangen.

Mens det er Norge, der fører an med EV-ejerskab pr. indbygger i Europa – takket være generøse skatteincitamenter, der drastisk reducerer prisen på elbiler – har andre europæiske lande haft blandede resultater.

Udover de forholdsvis høje omkostninger ved de nye biler har andre faktorer som bekymring for rækkevidde og for ikke at kunne finde opladningsmuligheder spillet ind i forhold til at få bilisterne til at skifte over til en nulemissionsbil.

Læs også: Fortsat godt gang i salget af grønne biler