Europæiske tæv til Tesla igen i oktober

Tesla sælger igen i oktober forbavsende få elbiler i mange europæiske lande. I Danmark er Tesla langt uden for top-25. Her er forklaringen.

Europæiske tæv til Tesla igen i oktober

Tesla mister grebet i Europa, hvor salget i flere lande i oktober rammer årets bund. Teslas salgsnedtur vidner om en styrket konkurrence – se hvorfor det er godt nyt for dig.

Se også: Alle elbiler fra Tesla

Teslas europæiske salg falder markant i oktober

Teslas salg af elbiler i Europa i vidner om endnu en måned i markant fald i forhold til samme måned sidste år. Faktisk er salget i mange af de europæiske lande det laveste i hele 2025.

På tværs af ni lande i Europa er Teslas registreringer samlet faldet markant – kun Frankrig skiller sig positivt ud på grund af nye tilskud. Ellers er billedet bredt og ensidigt dårligt nyt for Tesla.

Danmark illustrerer udviklingen tydeligt, hvor der kun er solgt 103 nye elbiler fra Tesla mod 721 for et år siden. Det sender Tesla ned omkring en 50.-plads – helt uhørt for det amerikanske bilmærke. En væsentlig årsag hertil er, at Tesla har en meget ujævn fordeling af leverancer til det danske marked, men ser vi på salget over længere perioder (for eksempel hele 3. kvartal 2025), oplever Tesla stadig stor nedgang.

 

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Teslas fald åbner for nye elbilfavoritter i Danmark

Teslas nedtur markerer et tydeligt skifte. Hvor Tesla før var standardvalget, er konkurrenterne nu billigere og bedre end nogensinde før. Du får en mere komplet elbil end tidligere. Det gavner især Volkswagen-koncernen: I oktober var syv af de ti mest solgte elbiler herhjemme fra VW-koncernen.

Samtidig har flere kontroverser i 2025 fået mange danskere til at tage afstand fra Elon Musk, hvilket tærer på Teslas omdømme og bilernes gensalgsværdi.

Den nye Model Y har ikke vendt udviklingen, idet salget har ligget under 2024-niveauet hele året. I sidste ende vinder du som forbruger på den øgede konkurrence. Der kommer flere og bedre elbiler til mere attraktive priser, og Tesla skal oppe sig for at fastholde sin position på markedet.

På den globale scene er billedet dog noget anderledes, hvor Tesla ifølge Counterpoint Research havde 8 procent markedsandel af det globale elbilsalg i 2. kvartal 2025.

Vi anbefaler:
Hyundai-elbiler med plads og lynhurtig opladning
Test og anmeldelser af elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler