Flere elbiler vil nedbringe antallet af luftvejssygdomme hos børn
Et nyt amerikansk studie foretaget af organisationen American Lung Association viser, at antallet af luftvejssygdomme blandt børn vil falde, hvis alle brændstofbiler bliver udskiftet med elbiler.
Virkeligheden er ikke så slem i Danmark, men de samme tendenser gør sig gældende.
Se også: Priser på privatleasing af elbiler
Elbiler giver 2,8 mio. færre astmatilfælde i 2035
Det netop offentliggjorte studie fra American Lung Association viser, at i en verden, hvor alle solgte biler i 2035 er elbiler, og alle lastbiler ikke udleder skadelige partikler, og hvis energien kommer fra grøn energi, vil antallet af blandt andet astmatilfælde blandt børn falde drastisk.
Ikke kun antallet af astmatilfælde vil blive kraftigt reduceret. Også tilfælde af mange andre udbredte luftvejssygdomme vil falde drastisk. Helt konkret vil scenariet forårsage følgende fald i luftvejssygdomme blandt børn:
- 2,79 millioner færre astmatilfælde
- 147.000 færre tilfælde af akut bronkitis
- 2,67 millioner færre luftvejssymptomer i de øvre luftveje
- 1,87 millioner færre luftvejssymptomer i de lavere luftveje
- 508 færre tilfælde med børnedødelighed
“Luftforurening skader børns helbred og velbefindende og transportsektoren er en af de mest forurenende sektorer. Forurening fra køretøjer er også landets største kilde til kulstofudledning, som skaber klimaforandringer og dertilhørende skade på offentlighedens sundhed,” siger Harold Wimmer, der er præsident og direktør i American Lung Association.
I USA er der på landsplan tæt på 48.000 for tidlige dødsfald om året, som skyldes luftforurening.
Se også: Nyeste test og anmeldelser af elbiler
Så mange dør af bilers forurening i Danmark
Tallene fra det nye studie i USA er iøjnefaldende, men realiteterne ser ikke så mørke ud her i Danmark. Her er der knap så mange mennesker, som dør af en årsag, der kan kobles til biler og øvrige køretøjers luftforurening.
I 2019 var der således 440 tilfælde af for tidlige dødsfald i Københavns Kommune som følge af luftforurening. Det viste tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) i kommunens årsrapporter i 2019.
Samme år var det samlede dødstal i Københavns Kommune på 3.559 personer, hvilket altså svarer til, at luftforurening stod for 12 procent af alle dødsfald i Københavns Kommune.
Siden 2019 er der kommet markant flere elbiler i bybilledet. Læs om de seneste tal og statistikker over salget af elbiler i Danmark.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Guide til billigste ladeboks for elbiler
Stor guide til opladning af elbil i hjemmet