For lavt dæktryk koster elbilister tusindvis af kroner

Mange bilister glemmer at tjekke dæktrykket efter at have skiftet mellem sommer- og vinterdæk, men den fejl kan koste dig flere tusinde kroner i ekstra dækslid.

For lavt dæktryk koster elbilister tusindvis af kroner

Ifølge dækproducenten Continental halveres et dæks levetid, hvis man kører med 30 procent for lav dæktryk. Kører du med et dæktryk på 1,9 bar frem for 2,7 bar, som er normalt i mange elbiler, vil dækkene kun holde i 2-3 sæsoner i stedet for 4-5 sæsoner ved korrekt dæktryk.

Rullemodstanden ved lavt dæktryk reducerer rækkevidden proportionalt. Øges rullemodstanden 10 procent, reduceres rækkevidden tilsvarende med 10 procent.

Du finder det korrekte dæktryk på mærkaten ved førerdøren, i instruktionsbogen eller ved tankdækslet.

Se også: Hvilke elbiler er mest populære?

Forkert dæktryk kan koste dig dyrt – især i elbilen

Særligt i elbiler, som ofte vejer 400 kg mere end tilsvarende fossilbiler på grund af et tungt højvoltsbatteri, har et korrekt dæktryk høj betydning.

Kører du med for lavt dæktryk, øger det altså dæksliddet betragteligt, og du vil samtidig opleve dårligere vejgreb, kortere bremselængde og højere risiko for akvaplaning.

Både for din og dine medtrafikanters skyld og for din pengepungs skyld bør du altså sikre dig, at du kører med korrekt dæktryk. Dæktrykket bør tjekkes en gang om måneden, især hvis din bil ikke selv overvåger dæktrykket.

Det kan desuden ikke anbefales bevidst at køre med for højt dæktryk i at forsøg på at kompensere med løbende fald i dæktrykket. Det giver mindre kontakt på vejen, øget risiko for dækskader, ujævnt dækslid og dårligere komfort.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

Dæk til elbiler er som regel lidt dyrere end til fossilbiler, fordi elbilers tungere vægt stiller større krav til dækkene. Der findes utrolig mange forskellige bildæk, og deres egenskaber svinger enormt.

Få hjælp til at finde de bedste dæk til din elbil i vores top 5-guides til de bedste sommerdæk, de bedste helårsdæk og de bedste vinterdæk.

Gider du ikke besværet med at købe vinterdæk til de ofte milde vintre, vi har i Danmark? Overvej i stedet leje af vinterdæk.

Vi anbefaler:
Guide til billigste ladeboks for elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026