Ford på vej med flere billige elbiler

En nyudviklet platform til elbiler skal gøre det muligt for Ford at lave små billige elbiler. Den første forventes at være en elektrisk Fiesta.

Ford på vej med flere billige elbiler

En nyudviklet elbilplatform skal blive til en serie af mindre og mere prisoverkommelige elbiler fra Ford. Ford Fiesta forventes genoplivet som elektrisk bybil.

Se også: Alle elbiler fra Ford i Danmark

Ford med billig elektrisk bybil

Godt nok sælger Ford ikke så mange elbiler som forventet og skruer ned for ambitionerne, men udviklingen af nye teknologi og modeller er ikke gået i stå. Ford har nemlig gang i udviklingen af en helt ny platform til elbiler.

Platformen er stadig i udviklingsfasen, men det er det første konkrete tegn på, at Ford ser en vej tilbage til at tilbyde en hel række mere prisvenlige modeller under de nye Explorer, Capri og Mustang Mach-E.

En ny serie af mindre og mere overkommelige elektriske Ford’er vil blive skabt ud fra den kommende “skunkworks”-arkitektur. Projektet styres af Alan Clarke, der tidligere var hos Tesla i flere år.

Den nye platform forventes at blive brugt til, at genoplive mindre Ford-biler som elbiler, heriblandt Fieste, Focus og næste generation af Puma.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Verdens mest effektive elbil

Der er store forventninger til den nye platform, hvorpå flere elbilmodeller forventes at blive bygget. Her er der fokus på pris og effektivitet. Marin Gjaja, der er COO for Fords Model elbilafdeling siger, at målet er at bygge verdens mest effektive elbil på den nye platform.

Indtil videre har Ford tabt penge på deres elbiler, men det skal den nye platform også gøre op med. Med ny platform, LFP-batterier og et øget fokus på massemarkedet skal gøre det muligt for Ford at tjene penge på deres elbiler.

Capri er den nyeste elbil fra Ford.

Se også: Hvilke elbiler er de billigste på markedet?

Billige elbiler kommer til Europa

Ford forventer, at den første elbil på den nye platform er klar i 2026. Den første kan blive en elektrisk Fiesta.

Flere billige elbiler er på vej til at europæiske forbrugere. Renault kommer med Renault 5, Citroën har ë-c3 og Fiat med Grande Panda, der alle forventes at koste under 200.000 kr. Endnu billigere elbiler er på vej fra kinesiske aktører, hvor BYD Seagull og Leapmotor T03 forventes at koste fra 150.000 kr.

Se også: Disse nye elbiler kommer i 2024, 2025 og 2025

Vi anbefaler:
Find bedste og billigste ladeboks til hjemmet
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
De billigste elbiler man kan købe i Danmark