Ny Ford-elbil med 500 km rækkevidde snart klar

Ford er snart klar til at løfte sløret for deres næste store elektrisk satsning: En familievenlig crossover med 500 kilometer rækkevidde.

Ny Ford-elbil med 500 km rækkevidde snart klar

Ford er meget snart klar til at fremvise et vigtig elektrisk bil, nemlig en mellemstørrelse crossover. Den nye elbil forventes at blive en konkurrent til Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq iV, Tesla Model Y, Audi Q4 e-tron, Nissan Ariya, Hyundai Ioniq 5, Kia EV6 og andre elbiler i denne størrelse.

Se også: Guide til elbilforsikringen

Bygges på Volkswagen-platform

Fords nye elektriske SUV/crossover bliver officielt præsenteret den 21. marts. Datoen blev afsløret på de sociale medier af Martin Sander, der har ansvaret for Fords strategi for elbiler.

“Du kan forvente en rebelsk, kompromisløs SUV-arv, der er genopfundet til elbil-æraen,” sagde Sander om den kommende bil.

Tidligere i år afslørede Ford lidt af den kommende bil i et foto på LinkedIn. Billedet viser en kontrastfarvet nedre kofanger, sort plastbeklædning, aerodynamiske hjul og en del af den L-formede forlygteklynge, der også er vist på Fords officielle teaserbilleder.

Det første indtryk af den kommende elbil fra Ford.

Ford har tidligere afsløret om den elektriske crossover, at den vil have plads til fem personer og være i stand til at tilbagelægge omkring 500 kilometer på en opladning. Den forventes at få samme 58 og 77 kWh batteristørrelser som Volkswagen benytter på platformen. Om der er tale om de nye LFP-batterier, der kommer til Mach-E, melder historien ikke noget om.

Platformen muliggør både bag- og firehjulstræk og et sted mellem 146 og 295 hestekræfter.

Se også: Bedste elbil til prisen

Skal samles i Europa

Den nye elektriske SUV vil blive bygget på Fords fabrik i Köln i Tyskland. Den bliver den første elbil fra Ford, der er baseret på Volkswagens MEB-platform, som VW anvender til blandt andet ID.3, ID.4 og ID.5.

Se også: Se nyeste og mest populære elbiler