Forskere har løst problemet: Oplad elbilen på under 10 minutter

Kan hver enkelt elbil fortælle en ladestander, hvordan opladning af batteriet kan ske på den mest effektive måde, kan opladningen ske meget hurtigere.

Forskere har løst problemet: Oplad elbilen på under 10 minutter

Det tager kun et par minutter at fylde benzin på bilen, mens det kan tage 15-30 eller flere minutter at lade en elbil op. Det er en hæmsko, som forskere og bilproducenter forsøger at finde en løsning på.

“Hurtig opladning er nøglen til at øge forbrugernes tillid og den generelle udbredelse af elbiler,” skriver Eric Dufek, Ph.D. og leder for Idaho National Laboratory’s Energy Storage & Electric Vehicle Department, i en pressemeddelelse.

Se også: Denne elbil er kåret til at have bedste opladning

Lynhurtig opladning af elbil

Dufek og hans forskningsteam præsenterede for nylig ved American Chemical Society i Chicago designplaner for en metode til at kunne lade elektriske biler op på ti minutter. Denne superhurtige metode kan lade flere forskellige typer af elbiler uden at belaste batterierne yderligere.

De håber, at denne teknologiske udvikling kan være med til, at USA opnår præsident Bidens ønske om at halvdelen af de biler, der bliver solgt i USA i 2030, er enten elektriske eller hybrider.

Opladning holder udbredelsen af elbiler tilbage

Consumer Reports spurgte 8.027 amerikanere fra forskellige dele af landet, af forskellige etnicitet og med forskellig baggrund for at finde frem til, hvordan folk opfatter elbiler og de potentielle barrierer, der er ved dem.

De gode nyheder er, at over en tredjedel af de adspurgte svarede, at de ville overveje at købe en fuldelektrisk bil. Den anledning, de fleste af de adspurgte angav til at forholde sig tøvende overfor et køb, handlede om opladningsmuligheder og rækkevidde for bilen. Hurtigere opladning kan hjælpe på den front.

Grunden til, at de fleste elbiler bruger flere minutter på at lade op, er, at det kan skabe problemer at presse en masse elektrisk strøm ind i et litium-ion-batteri på meget kort tid. American Chemical Society fortæller, at litiumioner under en opladning flytter sig fra katoden på den ene side af batteriet til anoden på den anden side.

Det kan forkorte opladningstiden at gøre denne proces hurtigere, men det kan samtidig forårsage en ophobning af litium af de ioner, der ikke flytter sig. Det kan betyde, at batteriet ikke holder så længe, som det burde. Denne slags problemer med batteriet opstår heldigvis ikke ofte, men det kan stadig ske.

Opladeren skal analysere batteriet

For at kunne sikre bedre holdbarhed på batterierne til elbiler har Dufek og hans team ved Idaho National Laboratory Machine Learning en teknik, der skulle ”lære” opladerne om forholdene i litium-ion-batterier og derefter skabe opladningsprotokoller til hvert enkelt batteri.

Machine learningen skete via algoritmer samt at træne computere til at analysere mellem 20.000 og 30.000 datapunkter for at indikere kvaliteten af batteriopladningen og graden af ælde eller forringelse. Forskerne lagde al denne information ind for at identificere og optimere nye protokoller, der derefter blev brugt på nye batterier. Og det fungerede.

Ifølge Dufek lykkedes de i hvert fald med at oplade til over 90 procent på ti minutter uden problemer.

Forskningsteamet har planer om at fortsætte arbejdet med yderligere at udvikle mere effektive metoder til at optimere hurtig opladning af litium-ion-batterier. Det ultimative mål er ifølge Dufek, at elektriske biler med tiden skal kunne ”fortælle” opladningsstationer, hvordan opladning af deres batterier kan ske på den mest effektive måde.

Se også: Test af elbiler