Gennembrud for nyt revolutionerende elbilbatteri
Et nyt revolutionerende batteri skal give elbiler meget længere rækkevidde, lavere pris og gøre dem mere miljøvenlige. Forskerne har netop fået et stort gennembrud i udviklingen af batteriet.
Se også: Billig ladeboks til hjemmet
5 gange mere energi og større holdbarhed
Ikke nok med, at dette nye batteri til elbiler (der også vil kunne bruge til andre typer transportmidler) er mere energitæt, er billigere og mere miljøvenligt, er det også mere holdbart. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den skulle altså være god nok.
De australske forskere, der står bag udviklingen af det nye batteri, har fået et gennembrud i udviklingen af lithium-svovl-batteriet, der kan indeholde op til fem gange så meget energi til den halve pris i forhold til traditionelle lithium-ion-batteri.
Et hold fra Monash University i Melbourne hævder at have udviklet et nyt lithium-svovl (Li-S) batteridesign, der reducerer den nødvendige mængde lithium og samtidig øger holdbarheden betydeligt.
Se også: Kommende elbiler i Danmark
Et stort gennembrud for batteriteknologien
Den nye batteriteknologi rummer hele fem gange så meget energi, bruger færre råstoffer og koster kun det halve, og ligner den hellige gral, som industrien har brug for.
Der har dog været store udfordringer med denne type af batteri, der kan vise sig efter få opladninger at gå i stykker, og kan være ustabilt og bryde i brand.
Det problem skulle dog være løst, oplyser den Ph.d.-studerende og ledende Monash-forsker Declan McNamara.
Deres “nanoporøse polymerbelagte litiumfolieanode” skulle formå, at gøre dette batteri både sikkert og mere holdbart. Dertil rummer det også mere energi og vil være halvt så dyr som litium-ion-batterier.
lithium-svovl-batterier er en af en række nye batteriteknologier, der kæmper om at overtage pladsen fra lithium-ion-batterier.