Kommende elbiler i Danmark: Disse 15 elbiler håber vi at se
I Danmark er så vi privilegerede at have et af de bedste udvalg af elbiler, fordi interessen for elbiler er enorm, og vi har – modsat mange andre lande – en yderst veludviklet ladeinfrastruktur.
Der findes dog alligevel mange spændende elbiler, som vi i Danmark er blevet snydt for. Især i Tyskland findes en del elbiler, som endnu ikke er til salg i Danmark, og så er det også svært at komme uden om de mange spændende elbiler, der findes i Kina, og som endnu ikke er lanceret i Danmark.
Vi tillader os derfor i denne artikel at drømme lidt om 15 elbiler, som vi håber kommer til Danmark – enten fordi elbilerne er teknologisk innovative, eller fordi de udfylder et hul i markedet for elbiler.
Se også: Se alle elbiler i Danmark
15 elbiler vi håber, der kommer til Danmark
Se 15 elbiler, som vi håber kommer til salg i Danmark i fremtiden:
Cadillac Lyriq
Cadillac Lyriq er en luksuriøs SUV med markant design og en WLTP-rækkevidde på 530 km.
Elbilen er allerede til salg i Tyskland og koster fra 79.000 euro.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Cadillac Lyriq
DS N°8
DS N°8 byder på fransk elegance og en lang rækkevidde på op til 750 km takket være et stort 97,2 kWh batteri og lav luftmodstand. Fokus er på høj komfort, luksus og design.
Flagskibsmodellen fås i flere europæiske lande og koster fra 59.200 euro.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på DS N°8
Xiaomi SU7
Xiaomi SU7 er en sedan, som har trukket store overskrifter. Hidtil har Xiaomi kun været kendt for at lave forbrugerelektronik som smartphones, tablets og robotstøvsugere, men på ganske få år virksomheden blevet en etableret bilproducent.
Xiaomi SU7 er fyldt med teknologi og er tæt integreret med Xiaomis øvrige økosystem. Specifikationerne fejler heller intet: En elmotor, der yder 220 kW (299 hk) og en rækkevidde på op til 700 km (CLTC). Prisen er uhyre lav: Fra 215.900 yuan, hvilket er billigere end Tesla Model 3.
Vi ved allerede, at Xiaomi SU7 kommer til Europa senest i 2027 – og vi glæder os. Læs mere om Xiaomis rejse fra mobilproducent til elbilproducent.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Xiaomi SU7
Lucid Air
Amerikanske Lucid Air er den direkte konkurrent til Tesla Model S og Mercedes-Benz EQS og har en ekstremt lang rækkevidde på op til 839 km.
Den henvender sig til luksussegmentet og dem, der ønsker en elbil a la Tesla Model S – bare ikke fra Tesla. Designfilosofi både indvendigt og udvendigt er meget i stil med Tesla. Den kan købes i blandt andet Tyskland og koster fra 85.000 euro.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Lucid Air
Rivian R2
Rivian R2 er en SUV med DNA og praktisk design fra de øvrige Rivian-elbiler.
Elbilen er et friskt bud på en elbil til familier, der vil have en elektrisk familiebil, der kan klare ethvert terræn. Rækkevidden ventes at ligge et sted mellem 500 og 550 km.
Det forlyder, at Rivian R2 kommer til Europa i 2026.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Rivian R2
Genesis G80
Hyundai Motor Groups mere luksuriøse bilmærke, Genesis, har tre elbiler i Europa. Flagskibet er G80, som er en stor, fem meter lang sedan i BMW i5-klassen.
Genesis G80 koster fra 69.200 euro i Tyskland.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Smart #5
Smart #5 er en SUV fra producenten, som Mercedes-Benz og Geely-koncernen i fællesskab ejer. Fra maj kan Smart #5 købes i Europa fra 45.900 eurorsoners SUV under navnene ID.6 X i Kina.
Her får du en rækkevidde på op til 590 km, opladning på 18 minutter, et iøjnefaldende design og mellem 340 og 587 hestekræfter.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Smart #5
Dacia Spring (facelift)
Dacia Spring kunne i en årrække købes i Danmark til omkring 150.000 kr., men den udgik, da importøren RN Danmark ikke ønskede at tage den faceliftede udgave, der kom i 2024, ind på det danske marked.
Elbilen scorer hverken højt på byggekvalitet, sikkerhed eller komfort, men den er alligevel et godt bud på en elbil til dem, som blot ønsker det billigst mulige for at komme fra a til b. Her har RN Danmark forspildt en oplagt mulighed for at sætte sig solidt på markedet for Danmarks billigste elbiler.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Volkswagen ID.6
Siden 2021 har Volkswagen haft en 7-personers SUV under navnene ID.6 X og ID.6 Crozz. Den vil en perfekt elbil til de mange større familier, der er for lille til en 5-personers ID.4, og som ikke ønsker en stor 7-personers minibus i ID. Buzz.
Desværre er der ikke udsigt til, at den kommer til salg uden for Europa, hvilket er en skam – for bilen bærer et design, der sagtens kunne gå herhjemme.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Zeekr 7 GT
Zeekr 7 GT er en helt ny sportslig stationcar med en luksuriøs kabine, høj byggekvalitet og ekstremt hurtig opladning på 10,5 minut.
Den er fyldt med teknologi, masser af hestekræfter, og så er den i Kina billigere end SUV’en 7X, som i Danmark koster 399.990 kr. Det lover godt.
Se også: Alle elbiler fra Zeekr
Denza Z9 GT
Et af BYDs luksusmærker, Denza, har en meget spændende elbil i porteføljen: Z9 som sedan og Z9 GT som stationcar.
Bilen byder på høj komfort, en luksuriøs kabine, høj byggekvalitet og en vild ydeevne på op til 710 kW (965 hk), der udfordrer mange af de etablerede premiummærker.
Elbilen kommer til Europa, men en dansk lancering er endnu ikke bekræftet.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Denza Z9 GT
Honda S7
Honda udvikler nogle lovende elbiler i Kina i samarbejde med GAC og Dongfeng. En af dem er SUV’en S7, der gik i produktion i februar.
Honda S7 er en praktisk SUV med et modigt design og er tænkt som en direkte konkurrent til Tesla Model Y. Den eksisterende Honda e:Ny1 er allerede et resultat af Hondas samarbejde med Dongfeng, så mon ikke vi også får S7 at se på et tidspunkt?
Se også: Alle elbiler fra Honda
Yangwang U9
Yangwang U9 er en af de vildeste elbiler i hele verden. Det er BYDs mest luksuriøse mærke, og U9 er en 2-dørs coupé med en ydeevne på 960 kW (1.305 hk) og en tophastighed på næsten 400 km/t.
Prisen tør vi ikke tænke på, men spændende ser den ud.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på YangWang U9
Xpeng X9
Udvalget af elektriske minibusser er ikke så spændende, men med minibussen X9 vil Xpeng byde ind med en af de mere luksuriøse af slagsen.
Xpeng X9 har et design, som nok ikke falder i alles smag, men der er plads til syv personer, opladningen tager ned til 12 minutter og WLTP-rækkevidden er på 575 km – 107 km længere end i Volkswagen ID. Buzz.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Xpeng X9
BYD Tang L
BYD har for nylig annonceret SUV’en Tang L med et 1.000 volt batterisystem og en ladetid fra 10 til 70 procent på kun 6 minutter ved brug af to ladestik. 0 til 100 procent er overstået på kun 30 minutter.
Udstyrslisten i SUV’en med plads til syv er lang, og hvis den kommer til Danmark, er den et meget spændende bud på en højteknologisk SUV til den store familie.
Samme teknologi fås også i sedanen Han L.
Se også: Alle elbiler fra BYD
Perspektivering
Vores ønskeliste til kommende elbiler i Danmark er meget længere, for det strømmer hele tiden til med nye elbiler, som lanceres rundt omkring i verden.
Elbiler som Alpine A290 Electric, Dongfeng Box, Fiat 600e, Ford Mustang Mach-E Rally, Lancia Ypsilon, VinFast VF 9, Leapmotor T03 og HUMMER EV er bud på andre sjove og interessante elbiler, som måske også en dag kommer til Danmark.
På Elbilmatch kan du se en komplet liste af alle kommende elbiler, der kommer i 2025, 2026 og 2027.
Vi anbefaler:
Hyundai: De bedste elbiler til skarpe priser
Priser på Danmarks billigste elbiler
Få hjælp til at finde på den billigste ladeløsning