Hvordan går det med salget af elbiler i Danmark?

Med en målsætning om 775.000 elbiler på vejene i 2030, hvordan går det så egentlig med salget af bilerne? Det kigger vi nærmere på i Fokus.

Vi hører det hele tiden: Elbilerne brager frem i Danmark, elbilerne går som varmt brød, salget af grønne biler på sit højeste nogensinde. Men set i forhold til at regeringen har vedtaget, at der skal være 775.000 elbiler på vejene i 2030, hvordan ser så ud? Det og mere tager vi et kig på i denne uges Fokus.

Abonnér på Teknofil på Youtube

Det overordnede mål er at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030, hvilket flere elbiler på vejene skal hjælpe med til. Derfor har regeringen sat som mål, at der skal være 775.000 elbiler på vejene inden 2030. Og det er en hel del, også selvom salget bliver bedre og bedre, måned for måned. Som det ser ud lige nu, så er andelen af de grønne biler forsvindende lille.

Tager vi et smut forbi Danmark Statistik, så kan de oplyse, at der pt. er kun er 30.800 rene elbiler hos danske familier, svarende til 1,2 procent af bilerne. Kun 0,7 procent af billisterne er rene elbilister, da de fleste har en fossilbil også.

Konkurrence: Kommenter på Fokus-videoen herover og deltag i konkurrencen om Sony WF-1000XM3 headset. Vi udtrækker en vinder i næste uges Fokus.

Hvordan får vi flere til at vælge elbil?

Heldigvis går det fremad med salget af elbiler. Grafik vist hos Inputmag, med tal fra De Danske Bilimportører, giver et tydeligt overblik over andelen af el, hybrid og fossilbiler de seneste tre år. Her ser man samtidig hvilke elbiler, der er de mest populære på markedet. Og her er det tydeligt at se, at andelen af elbiler vokser, men specielt hybridbilerne oplever stor succes. De tre meste solgte elbiler i 2021 er Volkswagen ID.4, Tesla Model 3 og Volkswagen ID.3.

Hvad holder bilkøberne tilbage fra at købe en elbil? For det første er de stadig nyt land for forbrugerne. Folk er usikre på elbilen og vælger derfor oftest det de mener er det sikre og trygge valg, fossilbilen. Her er det spørgsmål som: “Kan den leve op til vores krav?” eller “hvordan virker den?” og “kan den køre langt nok?” man møder. Derudover er det stadig dyrere at købe elbil. Og så er en bekymring stadig, om elbilen har lang nok rækkevidde, og dermed om man kan finde steder at få den ladet op samt hvor hurtigt opladningen kan klares.

Læs også: Mange ejere af elbiler skifter tilbage til benzinbiler

Holdbare bluetooth højtalere og Apples softwareevent

I denne uges Fokus har vi også andre temaer med. Vi har fundet fem gode velspillende og holdbare bluetooth-højtalere og så gennemgår Apples seneste event fra dette års WWDC, hvor de annoncerede iOS 15, iPadOS 15 og flere andre nyheder.

Se også: Test af højtalere, hovedtelefoner og tilbehør