Billig elbil fra Hyundai: Casper Electric til under 150.000 kr

Det skulle være Hyundais plan, at lancere elbilen Casper Electric i Europa i løbet af 2024, der kan koste under 150.000 kroner.

Billig elbil fra Hyundai: Casper Electric til under 150.000 kr

Hyundai er på vej med en lille elbil, der forventes at blive en af de absolut billigste på markedet. Den lille Hyundai Casper Electric forventes at koste under 150.000 kroner.

Se også: Her er de billigste elbiler på de danske veje

Billig elektrisk bybil fra Hyundai

Der kommer i løbet af 2024 og 2025 flere billigere elbiler til Danmark. Snart lanceres Renault 5, der forventes at få en pris fra 200.000 kroner, og senere kommer Citroën ë-c3, som kan få en pris fra 195.000 kroner.

Også Dacia forventes at sende en ny Spring på markedet i løbet af 2024, som sandsynligvis vil koste omkring 160.000 kroner. Der kommer også en Fiat Panda med en pris fra cirka 175.000 kroner.

I løbet af 2025 kan priserne falde yderligere, hvor man i Renault Twingo kan få en elbil fra 150.000 kroner.

Hyundai vil dog også have en bid af lagkagen, og vil senere i 2024 lancere elbilen Casper Electric. Casper Electric er en lille bybil med et SUV-design, der er bygget til det europæiske marked.

Hyundai Casper Electric kan få en pris under 150.000 kroner, når den præsenteres sidst på året. Den forventes at være klar til salg i løbet af 2025.

Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?

Specifikationer på Hyundai Casper Electric

Der er endnu ikke mange informationer om Casper Electric, men lidt har vi kunnet støve op.

Hyundai Casper Electric er en lille elbil med en længde på 3.600 mm. Den vil have fokus på at være praktisk og alsidig. Den vil sandsynligvis få et LFP-batteri med en rækkevidde mellem 200 og 300 kilometer.

Casper-elbilen forventes at blive samlet i Tjekkiet, hvor også Kona Electric produceres.

Hyundai Casper

Se også: Test og anmeldelser af elbilers komfort og sikkerhed