Hyundai sænker prisen på Ioniq 5 og 6 med 35.000 kr.
Hyundai har i al stilhed offentliggjort et stort prisfald på både SUV’en Ioniq 5, som blev opdateret så sent som i august, og den strømlinede sedan Ioniq 6.
Alle varianter er faldet 35.000 kr. i pris, og dermed er prisen faldet med på til 11 procent.
Se de nye priser på Hyundai Ioniq 5 nedenfor:
Batteri | Udstyr | Ny pris | Gammel pris |
Standard Range 63 kWh |
Essential | 289.995 kr. | 324.995 kr. |
Advanced | 314.995 kr. | 349.995 kr. | |
Long Range 84 kWh |
Essential | 314.995 kr. | 349.995 kr. |
Advanced | 339.995 kr. | 374.995 kr. | |
Ultimate | 359.995 kr. | 394.995 kr. | |
N Line | 374.995 kr. | 409.995 kr. | |
Long Range Performance 84 kWh |
Ultimate | 384.995 kr. | 419.995 kr. |
N Line | 399.995 kr. | 434.995 kr. |
Der er sket lignende prisfald på Ioniq 6, som før kostede fra 324.995 kr. efter et mindre prisfald på 10.000 kr. i august. Nu er Ioniq 6 faldet 35.000 kr. ligesom Ioniq 5 og koster derfor fra 289.995 kr.
Se også: Specifikationer, pris og billeder af Hyundai IONIQ 5
Nyt priser på privatleasing
Hyundai har også sænket priserne på privatleasing af Ioniq 5 og 6.
Nu kan Ioniq 5 privatleases fra 3.495 kr./md. med en udbetaling på 22.495 kr. I august hed den tilsvarende leasingpris 3.995 kr./md. og en udbetaling på 19.995 kr.
Alternativt kan der vælges en højere månedlig ydelse på 3.895 kr. og en udbetaling på 12.495 kr. Begge aftaler er med 10.000 km kørsel om året. Hver 5.000 ekstra km om året koster 400 kr./md.
Se også: Læs mere om Hyundai Ioniq 5
Alternativer til Hyundai Ioniq 5
Hyundais prisfald på Ioniq 5 og 6 lommer, efter vi har det andre producenter sænke priserne.
Tidligere på ugen annoncerede Cupra et enormt prisfald på Tavascan på 25.000 kr., mens MG sænkede prisen på SUV’en ZS med hele 100.000 kr. Og sidst, men ikke mindst, har Volkswagen sænket prisen på ID.4 og ID.5.
Hyundai Ioniq 5 er en af de bedste SUV’er på markedet og scorer 85/100 (fremragende). Nogle af de bedste alternativer til Ioniq 5 er:
- Renault Scenic E-Tech Electric til 269.990 kr. (83/100)
- Skoda Elroq til 249.995 kr. (82/100)
- Kia EV3 til 269.990 kr. (81/100)
Vi anbefaler:
Se alle elbiler fra Hyundai