Hyundai slipper teaser for IONIQ 6 løs – en ny æra

Lanceringen af Hyundais næste elbil nærmer sig. En teaser for Hyundai IONIQ 6 fortæller os, at dette er en ekstrem vigtig bil for Hyundai.

Der er ikke en officiel dato for lanceringen af Hyundai IONIQ 6 endnu, men med denne teaser får vi dog en fornemmelse af, at der snart er nye elektriske nyheder fra bilmærket. For Hyundai er IONIQ 6 en “Electrified Streamliner” og begyndelsen på en “ny æra. Videoen viser os desværre ikke meget af selve bilen, men gør os alligevel endnu mere spændte på at se den.

Læs også: IONIQ 7 – stor fuldelektrisk SUV på vej fra Hyundai

Et design ala Prophecy

Det er desværre ikke meget vi ved om IONIQ 6 endnu, men der er ingen tvivl om, at dette er et ekstremt vigtigt produkt for Hyundai. Efter succesen med IONIQ 5, der i dag er en af de mest populære elbiler overhovedet, blev Årets Bil i Danmark og ikke mindst fik den højeste score i test nogensinde her på Mobilsiden, er der ekstremt store forventninger til producenten.

Desværre viser Hyundai ikke meget i traileren, da bilproducenten kun fremviser en aerodynamisk form, der ser ud som om den blev formet af vinden. Det er dog ikke helt uvidst hvordan IONIQ 6 vil se ud, da den vil blive baseret på Prophecy-konceptet.

IONIQ 6 har dog angiveligt fået en hård fødsel, da den ikke levede op til forveningerne i første omgang. Derfor måtte teamet bag på den igen. Og nu er vi åbenbart der, hvor Hyundai er klar med en officiel trailer for elbilen.

IONIQ 6
Hyundai IONIQ 6 vil have design i stil med Prophecy.

En kølergrill med lys i

Hyundai IONIQ 6 bliver den første bil i verden, der får det, som bilmærket kalder en “intelligent lysgittergrill”. Lysdioderne i kølergrillen vil skifte farve og mønster alt efter bilens funktion – det vil være muligt at se på afstand, om bilen er i sport, eco eller autonom tilstand. Frontgrillen vil også lyse op som nødlys og vil blandt mange andre funktioner vise status for batteriopladning.

IONIQ 6 får angiveligt en større batteripakke (77,4 kWh) – identisk til den i IONIQ 5 Long Range. Den skulle også blive den første elektriske performance N-version. Den vil højst sandsynligt være baseret på Kia EV6 GT med en AWD-opsætning med 585 hk.

Læs også: Test af elbiler

En konkurrent til Tesla Model 3

Hyundai IONIQ 6 skal være en sporty sedan, men hvor man stadig finder stor rummelighed. Teslas Model 3 er den mest populære elbil på markedet netop nu, og derfor prøver flere elbilproducenter at lave alternativer til den. Og det kunne tyde på, at Hyundais IONIQ 6 netop vil være det, når den præsenteres.

Det kan ikke vare længe, inden Hyundai er klar med en lanceringsdato på IONIQ 6 – og vi står klar.

Læs også: Nyheder om elbiler