Privatleasing af Hyundai Ioniq 5 og 5 N: Spar op til 46.800 kr.
Hyundai er klar med et godt leasingtilbud på elbilerne Ioniq 5 og Ioniq 5 N. Aktuelt er der op til 46.800 kr. at spare i forhold til de tidligere leasingpriser på de to elbiler.
Se også: Se priser, specifikationer og billeder af Hyundai Ioniq 5
Spar 26.500 kr. på Hyundai Ioniq 5
Lige nu kan du privatlease 2025-udgaven af den faceliftede Hyundai Ioniq 5 til en lav månedlig ydelse på 1.995 kr. mod en høj udbetaling 49.995 kr. Det giver en samlet mindstepris efter 36 måneder på 122.815 kr., hvilket svarer til 42 procent af bilens nypris.
Med i købet får du Standard Range-varianten med en rækkevidde på op til 440 km og Essential-udstyrspakken. Varianten inkluderer udstyr som to 12,3 tommer skærme, 19 tommer alufælge, adaptiv fartpilot, bakkamera, motorvejsassistent, over the air-opdateringer, parkeringssensor for og bag, regnsensor og varme i forsæder og rat.
Tidligere kunne man privatlease den nye Ioniq 5 for 3.495 kr./md. og med en udbetaling på 22.495 kr. Det nye leasingtilbud er altså en besparelse på hele 26.500 kr. af de samlede omkostninger.
Ønsker du ikke at lægge en høj udbetaling, kan du privatlease Hyundai Ioniq 5 med en lavere udbetaling på 14.995 kr. Til gengæld stiger den månedlige ydelse til 4.095 kr., og dermed er denne aftale hele 40.600 kr. dyrere end den første med høj udbetaling.
Det er også muligt at privatlease Hyundai Ioniq 5 i Long Range-udgaven og med udstyrspakkerne Advanced, Ultimate eller N Line+.
Se også: Alle elbiler fra Hyundai
Spar 46.800 kr. på Hyundai Ioniq 5 N
Er du mere til høj fart, mange hestekræfter og sporty køreegenskaber, er det bestemt værd at overveje det nye leasingtilbud på Hyundai Ioniq 5 N.
Lige nu kan du privatlease Hyundai Ioniq 5 N for 4.995 kr./md. og en udbetaling på 49.995 kr. Det giver en samlet pris efter 36 måneder på 230.815 kr. Tidligere lå den månedlige ydelse på 6.295 kr.
I forhold til den gamle leasingpris sparer du dermed hele 46.800 kr., og den samlede leasingpris svarer dermed til 45 procent af bilens nypris.
Det er også muligt at privatlease Hyundai Ioniq 5 N Performance.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Hyundai Ioniq 5: Perfekt til familien – billig at lease
Begge leasingtilbud er gode, da man som tommelfingerregel siger, at de samlede omkostninger for et leasingtilbud ikke bør ligge på mere end 40-45 procent af til svarende bils nypris.
Der er før set bedre leasingtilbud, for eksempel på Kia EV6, Kia EV3 og Hyundai Ioniq 6, men hvis du ønsker en fremragende elbil til familien, får du dette i Ioniq 5. Mobilsidens motorjournalister har givet Hyundai Ioniq 5 85/100 i test.
Hyundai Ioniq 5 N har mange af de samme kvaliteter som Ioniq 5, men har en helt anden køreprofil og langt flere hestekræfter. Den tiltaler formentlig mere dig, der ønsker en sjov og dynamisk køreprofil eller måske savner lidt motorlyd eller gearskift – begge dele noget, som Ioniq 5 N kan simulere.
Se også: Se priser på privatleasing af elbiler fra Hyundai
Perspektivering
Der kommer hele tiden nye leasingtilbud på elbiler, men det er langt fra alle tilbud, der er gode. Vi har samlet en oversigt over alle nuværende og tidligere leasingtilbud på elbiler, som er gode, og som er værd at overveje.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Billigste elbiler i Danmark