Kia bekræfter meget billig elbil
Der er gang i udviklingen af nye elbiler hos sydkoreanske Kia, der blandt andet arbejder på en helt ny generation af elbilplatforme.
Nu afslører Kia, at der også er en endnu billigere elbil på vej.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Skal Kia EV1 tage over for Kia Picanto?
Kia har et ganske imponerende udvalg af elbiler, som spænder fra den lille SUV Kia EV3 til minibussen Kia PV5 – men der er mere på vej.
Kia er først og fremmest på vej med EV2, der bliver deres hidtil mindste og billigste elbil. Kia har tidligere bekræftet, at bybilen EV2 lanceres i løbet af 2026. Kia EV2 forventes at koste lige under 200.000 kr.
Men det slutter ikke her, for Kia vil tilbyde en endnu billigere elbil. Nu bekræfter producenten, at udviklingen af denne model er i gang.
Kia har ikke bekræftet navnet på den nye elbil, som bliver deres mindste elbil til dato. Vi forventer dog, at den helt naturligt vil få navnet Kia EV1.
Konkurrencen bliver større på billige elbiler
Kia sælger stadig mange Picanto i Europa, så de har angiveligt ikke travlt med at få lanceret en elektrisk minibil. Det er dog planen, at den lille elbil med tiden skal erstatte Kia Picanto.
Kia EV1, som vi gætter på navnet bliver, skal blandt andet konkurrere mod BYD Dolphin Surf, Renault Twingo og Volkswagen ID 1 og andre billige elbiler.
Se også: Billeder, priser og specifikationer på Kia EV1
Bedste alternativer til Kia EV1
Kia EV1 bliver en lille, billig elbil i bybilklassen, som skal konkurrere med de absolut billigste elbiler på markedet. Der findes i dag allerede flere elbiler fra 150.000 kr., som Kia’en skal konkurrere mod:
- Citroën ë-c3
- Hyundai Inster
- Renault 5 E-Tech Electric
- BYD Dolphin Surf (som den billigste på markedet lige nu)
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Se priser på de billigste elbiler
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?