Kia EV1 på vej – billig elbil skal erstatte bybilen Picanto

Kia EV1 er en billig elbil til 25.000 euro eller cirka 187.000 kr., som i 2027 skal konkurrere med billige bybiler som Volkswagens ID.1 og Renault Twingo.

Kia EV1 på vej – billig elbil skal erstatte bybilen Picanto

Kia arbejder på en ny billig bybil, EV1, som skal konkurrere med de helt billige, kommende elbiler, Renault Twingo og Volkswagen ID 1.

Se også: Billeder, priser og specifikationer på Kia EV1

Kia EV1 skal erstatte Picanto

Kias præsident Ho Sung Song oplyser til Autocar, at Kia EV1 på sigt skal erstatte bybilen Picanto. Han har også afsløret, at Kia EV1 kan komme til at koste omkring 25.000 euro, og at Kia som mærke ”har brug for elbiler til under 25.000 euro” i sin portefølje.

En elbil til 25.000 euro bør koste et stykke under 200.000 kr. – cirka 187.000 kr. For eksempel koster Kia EV3 fra 35.990 kr. eller 269.999 kr., mens en elbil som Renault 5 E-Tech Electric koster fra 24.900 euro eller 184.900 kr. i Danmark.

”Hvis vi vil have fat i målgruppen, der endnu ikke har skiftet til elbil, har vi helt sikkert brug for en mindre model – eller en model til en lavere pris – og vi undersøger internt, hvad der skal være vores indstigningsmodeller til elbiler, bortset fra vores EV2,” siger Ho Sung Song og tilføjer:

”Måske viser vi jer på næste EV-dag, hvad vi planlægger.”

Kia ventes at afsløre en konceptudgave af Kia EV1 i løbet af 2026, og først i 2027 skulle en produktionsklar være klar. Det er samme år som Volkswagen ID.1 og et år senere end Renault Twingo. Vi forventer desuden, at Kia EV1 bliver en hatchback ligesom Picanto.

Se også: Alle elbiler fra Kia

Bedste alternativer til Kia EV1

Kia EV1 bliver en lille, billig elbil i bybilklassen, som skal konkurrere med de absolut billigste elbiler på markedet. Der findes i dag allerede flere elbiler til under 200.000 kr., herunder Citroën ë-c3, Hyundai Inster og Renault 5 E-Tech Electric.

I 2026 kommer Renault Twingo, som kan få en pris helt nede omkring 150.000 kr. Også Volkswagen ID.1, som kommer i 2027, bliver i dette prisleje – formentlig omkring 160.000 kr.

Andre kommende alternativer til Kia EV1 er små bybiler som Leapmotor T03, MG2, BYD Dolphin Mini, Hyundai Ioniq 2 og Skoda Epiq.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Se priser på de billigste elbiler
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027