Mærkets elbilplan afsløret: Pivbillig bybil og familie-SUV
Kia har netop løftet sløret for deres køreplan mod 2030, og der er flere spændende nyheder at finde her.
Kia har fokus rettet direkte mod overkommelige priser og nye modeller. Disse to modeller, forventer Kia, vil blive deres absolutte volumen-modeller i Europa.
Se også: Se priser på de billigste elbiler
En lille prisbasker til storbyen
Den mest opsigtsvækkende nyhed er bekræftelsen af en helt ny elektrisk hatchback, som forventes at lande i 2027.
Bilen, der sandsynligvis får navnet Kia EV1, bliver Kias billigste elbil. Prisen forventes at starte i omegnen af 180.000 kroner, hvilket placerer den i direkte konkurrence med de kommende billige modeller fra mærker som Renault, Nissan, Volkswagen, Skoda og Cupra.
Kia EV1 forventes at have et design lig med den kommende EV2, men i et lavere hatchback design.

Bilen bliver angiveligt den første i sit segment med en fuldt software-defineret struktur, lyder det fra Kia.
Det betyder, at bilens centrale systemer kører på en samlet enhed, hvilket sikrer bedre integration og gør det muligt at opdatere bilen løbende med nye funktioner direkte over nettet, som man for eksempel kender det fra Teslas elbiler.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Ny familie-SUV overtager efter Sportage
For dem, der har brug for mere plads, bekræfter Kia også en ny stor SUV, der lander i 2029.
Denne model er tiltænkt rollen som den elektriske arvtager til den populære Kia Sportage. Målet er at skabe en bil, der tilbyder god rummelighed og en moderne, sportslig køreoplevelse.
Inden årtiets udgang skal to tredjedele af deres samlede salg i vores region være rent elektrisk, lyder det fra Kia.
Se også: De mest ventede nye elbiler i 2026
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028