Ny Kia EV6 får mere attraktiv pris på leasing

Kia frister nu med 1.200 kr. lavere månedlig ydelse og 10.000 kr. lavere udbetaling på leasing af SUV'en og familiebilen EV6.

Ny Kia EV6 får mere attraktiv pris på leasing

Kia EV6 har længe været dyrere end konkurrenterne ved privatleasing, men frister nu med en væsentligt skarpere pris.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Kia EV6

Leasing af Kia EV6 fra 4.195 kr. per måned

Kia EV6 er en af de absolut bedste SUV’er i prisklassen, hvor den byder på høj komfort og plads, hurtig opladning og ikke mindst høj byggekvalitet.

Kia EV6 kostede tidligere fra 5.395 kr. i månedlig ydelse, men er nu sat ned til 4.195 kr. I samme omgang er udbetaling sat ned til 19.995 kr. fra 29.995 kr.

Til den pris får man en Kia EV6 Standard Range med Access-udstyrspakke – altså basismodellen med den mindste udstyrspakke.

Den model byder blandt andet på 170 hk og rækkevidde på 428 km. Er der brug for længere rækkevidde, kan man for 400 kr. mere per måned opgradere til Long Range med 582 km, som samtidig giver en højere ydeevne på 229 hk.

Man kan  selvfølgelig også opgradere til en højere udstyrspakke, som Prestige til 200 kr. mere per måned.

For basismodellen, som koster 324.999 kr. ved køb, er der ved leasing samlede udgifter over 36 måneder for 172.015 kr. Det svarer til cirka 53 % af nyprisen og det er derfor ikke et særligt godt leasingtilbud.

Se også: Se alle de bedste leasingtilbud på elbiler i 2025

Alternativer til Kia EV6

Kia EV6 er en fremragende elbil, som får 87 ud af 100 i test. Læs test af Kia EV6.

Det er dog ikke de bedste leasingtilbud, som du finder på en elbil i denne klasse. Her er tre andre leasingtilbud på gode SUV’er, som også er værd at overveje:

Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Elbiler der kommer i 2025, 2026 og 2027
De billigste elbiler i Danmark