Kina-elbiler i knibe: Disse bilmærker får en forlomme
EU-Kommissionen trækker nu en streg i sandet for at beskytte den europæiske bilindustri mod konkurrencen fra Kina. Med et nyt lovforslag bliver det i fremtiden markant sværere for kinesiske elbiler at konkurrere på prisen i Europa.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Nye regler gør livet svært for Kina-elbiler
Den 25. februar præsenterer Bruxelles den omfattende Industrial Accelerator Act, som fundamentalt vil ændre markedet for elbiler i Europa. Lovgivningen lægger nemlig op til, at statslige købsincitamenter og tilskud fremover bliver forbeholdt biler, der er samlet inden for EU.
Desuden kræves det, at mindst 70 procent af bilens komponenter skal være produceret lokalt. Det er et frontalangreb på de elbiler fra Kina, som i dag nyder godt af lave produktionsomkostninger uden for kontinentet.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Disse bilmærker får en stor fordel
En lang række europæiske mærker står til at vinde stort på de nye regler, da de allerede har tunge investeringer i lokal produktion. Det gælder mærker som Renault, Volkswagen-koncernen (herunder VW, Skoda, Audi og Cupra), BMW, Mercedes-Benz og ikke mindst Stellantis, der tæller populære mærker som Peugeot, Citroën, Fiat og Opel.
Særligt franske Renault står til at vinde stort på de nye regler, da de allerede har investeret massivt i at flytte deres produktion tilbage til Europa og i høj grad benytter lokale partnere til komponenter. For disse producenter giver lovgivningen en direkte forlomme i kampen om kunderne, da deres biler fortsat vil være berettigede til de eftertragtede tilskud.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Samtidig fungerer de nye krav som en kraftig opfordring til kinesiske producenter om at flytte deres produktion til Europa, hvis de vil beholde deres konkurrenceevne.
For kinesiske bilmærker med produktion i Europa, vil det ikke længere være nok blot at sende bilerne til Europa som såkaldte CKD-sæt (Completely Knocked Down) eller SKD-sæt (Semi Knocked Down) – altså færdige samlesæt, der blot skrues sammen på en lokal fabrik. EU-planen kræver nemlig, at størstedelen af selve komponenterne, helt op mod 70 procent af bilens værdi, skal være produceret direkte i Europa for at udløse støtte.
Se også: Danskerne gider ikke købe kinesiske elbiler
Pragmatisme og frygt for handelskrig
Selvom målet er uafhængighed, indser EU, at man ikke kan klippe alle bånd med det samme. Batterier bliver derfor i første omgang undtaget fra de skrappe lokalitetskrav, da Europa stadig er dybt afhængig af den kinesiske ekspertise.
Samtidig er der intern splid i branchen, hvor luksusmærker som Mercedes-Benz og BMW frygter, at Kina vil svare igen med lignende restriktioner. Det er en delikat balancegang mellem at beskytte egen industri og undgå en altødelæggende handelskrig med Beijing.
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark