Kinesisk kopi-bølge: Alle vil ligne den samme bil
Britiske Range Rovers velkendte linjer bliver i øjeblikket kopieret i en grad, som bilverdenen sjældent har set magen til.
Nærmest samtidig lancerer store kinesiske bilproducenter den ene efterligning af Range Rover efter den anden – tilsyneladende uden den mindste skam.
Se også: Test af elbiler
Fra britisk luksusikon til kinesisk skabelon
Da Land Rover i 2012 præsenterede den fjerde generation af Range Rover, og da opfølgeren blev afsløret i 2021, kunne ingen forudse den udvikling, vi har set de seneste måneder.
Det elegante og pompøse design var ment som et unikt adelsmærke til dem, som havde pengene. Men i 2026 har billedet ændret sig fuldstændig.
Hvor Jaguar Land Rover tidligere var alene om den meget genkendelige silhuet, har kinesiske mærker pludselig kastet deres kærlighed på præcis dette udtryk. De lader sig ikke bare inspirere – de kopierer formen i helt uset grad.
Se også: Sammenlign alle elbiler i premiumklassen
Mange Range Rover-kopier på kort tid
Det mest bemærkelsesværdige er, at det ikke blot er en enkelt producent, der er faldet for fristelsen. Mindst fem kinesiske bilmærker har lanceret næsten identiske Range Rover-kopier inden for utrolig kort tid.
Vi kan i flæng nævne modeller som Xpeng GX, NIO ES9, Zeekr 9X, IM LS9, Xiaomi SkyNomad N70, Jaecoo J7 og Jaecoo J5.
De mange nye elbiler og hybrider er kommet på gaden i løbet af 2026.
Fordommen om, at kineserne ingen skam har i forhold til at kopiere vestlige designperler, får dermed lov til at leve videre i bedste velgående.
Se også: Se alle SUV’er i Danmark
Kan man kopiere en følelse af luksus?
Selve linjerne og formen kan de kinesiske bilmærker ganske vist nemt efterligne. Om det fører til retslige konsekvenser fra briternes side (som er set før), må tiden vise.
Men hvad der er langt sværere, er at opbygge et ægte luksusbrand med historie. Noget, som mange af de nye, kinesiske elbilmærker ikke har.
Selv det blot at etablere sig som et helt almindeligt og anerkendt og succesfuldt bilmærke i Europa er en enorm udfordring for mange kinesiske producenter. Enkelte såsom Xpeng, MG, BYD og Zeekr er lykkes med det på tværs af Europa.
Spørgsmålet er i sidste ende, om de europæiske forbrugere overhovedet lader sig lokke af det kopierede design, for en flot silhuet gør det næppe alene. Det kræver mere end blot genkendelige linjer at overbevise bilkøberne om, at en kinesisk nyhed kan erstatte årtiers britisk luksushistorie.
Se også: Enorm interesse for Range luksuriøs Rover som elbil
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed
