Første kig ind i Xiaomi SU7: Se dens vilde interiør

Komfort, design og teknologi er i højsædet, når Xiaomi for første gang giver et indtryk af kabinen i deres første elbil, SU7.

Første kig ind i Xiaomi SU7: Se dens vilde interiør

På det kommende Beijing Auto Show vil Xiaomi fremvise deres første elbil, SU7. Som en lille teaser vises for første gang interiøret i Xiaomi SU7 på billeder.

Se også: Bedømmelse, pris og leasingpris på populære elbiler

En topmoderne kabine i Xiaomi SU7

Xiaomi har allerede løftet sløret for det ydre design og nogle specifikationer på SU7, men har holdt dens indre design hemmeligt. Inden den færdige elbil vises frem til april er de nu klar til at vise noget af interiøret frem.

Det er ikke svært at se, hvor Xiaomi har fået inspiration til det ydre design på sedanen SU7, hvor der ganske tydeligt er lånt fra Porsche Taycan. Men når man kigger ind i Xiaomi SU7 er der ikke noget Porsche-design at se, men derimod minder det mere om elbiler fra Nio, Xpeng og Tesla.

Dog vil Xiaomi SU7 byde på noget, som disse bilproducenter har meget lidt af i deres biler: Knapper. Xiaomi SU7 vil nemlig have flere trykknapper, der fungerer som genveje til nogle af de mest brugte funktioner i bilen.

Tesla og flere andre bilproducenter går i den modsatte retning og fjerner alle knapper fra cockpittet, hvor alt i stedet styres fra infotainmentskærmen.

Se også: Specifikationer, billeder og nyt om Xiaomi SU7

Et 56 tommer head-up display

Xiaomi SU7 vil byde på spændende ny teknologi. Der er masser af computerkraft gemt under motorhjelmen i Xiaomi SU7, der vil få det nye HyperOS-infotainmentsystem til biler. HyperOS er Xiaomis økosystem af software, der findes på smartphones, tablets, smartwatches, hårde hvidevarer og nu også i biler.

I Xiaomi SU7 vises infotainmentsystemet på en enorm 16,1 tommer skærm med 3K-opløsning. Under infotainmentskærmen vil det også være muligt at have flere fysiske knapper, som dog let at skjules, hvis man ønsker et mere enkelt design.

Dertil vil SU7 have et stor 56 tommer head-up display, som kan ses herunder.

Se også: Kommende elbiler i 2023, 2024 og 2025

Hvad vil Xiaomi SU7 koste?

Hvad bliver prisen på Xiaomi SU7? Der er endnu ikke en officiel pris, men Xiaomi SU7 rygtes til at koste fra 300.000 kinesiske Yuan. Vi forventer en dansk pris fra cirka 465.000 kroner.

Det vides endnu ikke om Xiaomi tager deres elbiler med til Danmark.

Se også: Disse elektriske sedaner er bedst i test

Se også:
Bliv klogere på forsikring af elbil
Guide til ladeboks og hjemmeopladning