Xiaomi HyperOS: Software til smartphones, smart home og elbiler

Xiaomi er klar med deres nye softwareplatform HyperOS - en softwareplatform, der understøtter smartphones, elbiler og enheder til smart home.

Xiaomi HyperOS: Software til smartphones, smart home og elbiler

Xiaomi er nu klar med deres nye softwareplatform, der skal samle deres opkoblede og mobile enheder i samme økosystem. HyperOS erstatter MIUI-brugerfladen på Xiaomis smartphones, men er også til deres smart home-produkter og kommende elbiler.

Se også: Se priser og tilbud på mobiler fra Xiaomi

Hvad er Xiaomi HyperOS?

Xiaomi løftede tidligere på året sløret for HyperOS, der er deres nye softwareplatform og økosystem for alle deres enheder. Men hvad betyder det egentlig?

Først og fremmest skal HyperOS erstatte MIUI, som Xiaomis nuværende brugerflade på Android-telefoner hedder. Men HyperOS er også til Xiaomi smart home-produkter og deres kommende elbiler, hvor målet er at give en identisk og sømløs softwareoplevelse.

Xiaomi selv fortæller, at HyperOS vil “skaber en offentlig base for sammenkobling af alt til fremtidens milliarder af enheder”.

HyperOS vil stadig være baseret på Android-softwaren fra Google. Xiaomi fortæller dog, at der er lavet flere forbedringer, som gør HyperOS hurtigere, mindre pladskrævende og bedre til at håndtere mange opgaver og trådløse forbindelser. Det vil også automatisk foretage Over-the-Air-opdateringer (OTA), automatisk tilpasse sig til mange forskellige skærmformater og understøtte mere end 200 processor-platforme.

Xiaomi beskriver softwaren som komfortabel, flydende og forskelligartet. Vi ved endnu ikke hvordan HyperOS bliver på smart home-enheder og i Xiaomis elbiler, men kun hvordan brugerfladen ser ud på smartphones fra Xiaomi.

Se også: Test af smartphones fra Xiaomi

Ruller HyperOS ud til de første Xiaomi-telefoner

Xiaomi er netop nu blevet klar med HyperOS til de første mobiltelefoner. Softwaren var allerførst klar til den nye topmodel, Xiaomi 14 Pro, der blev lanceret i Kina i november. Xiaomi 14 Pro forventes klar til Europa i starten af 2024, men en lanceringsdato er endnu ikke bekræftet.

Xiaomi er nu også klar med HyperOS til et lille udvalg af deres mobiltelefoner. Disse Xiaomi-telefoner kan opdateres til HyperOS nu:

  • Xiaomi 13 Ultra
  • Xiaomi 13 Pro
  • Xiaomi 13
  • Xiaomi 13T Pro
  • Xiaomi 13T
  • Redmi Note 12
  • Redmi Note 12S
  • Xiaomi Pad 6

Se også: Test og anmeldelse af Xiaomi 13T Pro

Kommer til elbiler og smart home senere

Senere hen kommer HyperOS til elbiler og smart home-produkter fra Xiaomi. Hvordan det se ud og fungerer samt hvilke unikke funtioner det vil tilbyde ved vi ikke endnu. Xiaomi er godt i gang med produktionen af deres første elbil, SU7, der forventes lanceret i starten af 2024.

Se også: Kommende elbiler i 2024 og 2025