Ladeudbyderen Greenbow hæver priserne
Ladeudbyderen og elselskabet Greenbow varsler prisstigninger fra april 2026 og flytter automatisk kunder over på en dyrere elaftale.
Eksisterende kunder, der vil undgå det høje spotpristillæg, skal reagere nu og vælge deres gamle elaftale til.age til den gamle elaf
Se også: De billigste ladeudbydere – se priser
Greenbow flytter kunder til dyrere aftale
Det bliver dyrere at være kunde hos ladeselskabet og eludbyderen Greenbow, der varsler prisstigninger fra 1. april 2026.
Eksisterende kunder bliver nemlig flyttet over til en dyrere elaftale kaldet Greenbow Spot On, som koster 19 kr./md., men som til gengæld har en højt spotpristillæg på 12 øre per kWh.
Eksisterende kunder, der har en forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow, betaler 39. kr./md. i abonnement for elaftalen og til gengæld 0 øre i spotpristillæg. Denne elaftale kalder selskabet for Greenbow Spot Off.
Greenbow oplyser i en e-mail sendt ud til eksisterende kunder, at de i en begrænset periode giver en særlig mulighed for eksisterende kunder at skifte til Greenbow Spot Off – eller sagt på en anden måde: Eksisterende Greenbow-kunder skal aktivt vælge deres gamle elaftale til, hvis de ikke vil flyttes over til den dyrere Greenbow Spot On-aftale fra 1. april 2025.
Skiftet skal foretages via selvbetjening senest den 10. januar 2026.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Du kan nå at skifte til den gamle elaftale
Vi kan kun anbefale eksisterende Greenbow-kunder at skifte tilbage til den gamle elaftale uden spotpristillæg hurtigst muligt. Der er absolut intet at vinde ved at gå over til den dyrere elaftale med 12 øre i spotpristillæg mod 20 kroners besparelse på elaftalens abonnement.
Uanset hvor lidt eller meget du kører, er Greenbow Spot On aldrig en billigere elaftale end Spot Off. Derimod er den markant dyrere. Kører du i gennemsnit 15.000 km om året, hvilket svarer til 3.000 kWh i en elbil, der kører 5 km per kWh, og betaler du i gennemsnit 1 kr./kWh, hvilket er en meget sandsynlig pris i 2026, hvor der næsten ingen elafgift er, er Greenbow Spot On 600 kr. dyrere om året end Greenbow Spot Off.
Og når vi er ved Greenbow, vil vi også fraråde deres ladeabonnement Greenbow by Night, hvor du betaler en fast pris per måned. Som forbruger er der aldrig noget ved at vinde ved at vælge et fastprisprodukt.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
De billigste ladeudbydere og elselskaber
Der er også en anden mulighed: at skifte til en anden ladeudbyder. Der findes flere ladeudbydere, som slet ikke har et spotpristillæg, og som har et endnu billigere abonnement på elaftalen end Greenbow – sågar med en serviceaftale inkluderet.
Vil du skære elregningen helt ind til benet, er det også værd at kigge i retning mod Elforbundet, hvor 3.000 kWh à 1 kr. vitterligt vil koste dig 3.000 kr. Så kan det ikke gøres billigere. Sammenlign priser på de billigste ladeudbydere og elselskaber.
Se også de bedste ladeudbydere i Danmark og find også ud af, om du skal købe en serviceaftale til din ladeboks.
Find også de absolut bedste ladebokse, hvis du overvejer at købe en ladeboks. Få også hjælp til, hvordan du oplader din elbil billigst.
Bruger du offentlig opladning? Få hjælp til at finde det bedste ladenetværk til dit behov.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er bedst i test
Sammenlign priser på elbiler