Billig kinesisk elbil har et es i ærmet

Elbilen Leapmotor B10 kan noget, som ingen andre kinesiske elbiler kan. Den kan nemlig opleves og købes hos hele 44 bilforhandlere. Der er dog et lille men ...

Billig kinesisk elbil har et es i ærmet

Leapmotor går markant anderledes til værks end andre kinesiske bilmærker i Danmark. Med hele 44 forhandlere får danskerne langt lettere adgang til at se, købe og få serviceret mærkets første elbil, Leapmotor B10 – noget mange andre mærker kunne lære noget af.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Leapmotor B10

Leapmotor B10 kan opleves og købes i hele landet

Et af de nyeste elbilmærker i Danmark, Leapmotor, bliver ufattelig tilgængelig sammenlignet med øvrige kinesiske bilmærker. Importøren Wismo oplyser, at bilmærkets første elbil i Danmark, SUV’en Leapmotor B10, kan opleves og købes hos intet mindre end 44 forhandlere.

Dermed opnår Leapmotor fra start en utrolig bred tilstedeværelse i Danmark via en lang række lokale bilforhandlere og forhandlerkæder som Uggerhøj, P. Christensen, Frimann Hansen Automobiler, C. A. Larsen Automobiler, Andersen Biler og Andersen & Martini.

Dermed er samtlige landsdele forholdsvis godt dækket af bilforhandlere, hvor den nye store satsning fra Stellantis-koncernen kan opleves og købes. Samtidig bliver det også nemt at finde et værksted, hvor man kan få udbedret fejl, mangler og foretaget serviceeftersyn – noget som kan være en omstændig affære med mange andre kinesiske bilmærker.

Se også: Alle elbiler fra Leapmotor

Tvivlsom kvalitet udfordrer Leapmotor B10

Det kniber gevaldigt for mange kinesiske bilmærker med at være bredt til stede rundt omkring i landet. Mange kinesiske elbiler er kun til stede hos få forhandlere, så hvis har man udset sig en specifik kinesisk elbil, kan det involvere en meget lang køretur for mange danskere for at få bilen udleveret og for at få udbedret fejl og mangler og foretaget et serviceeftersyn.

For eksempel har BYD og Xpeng kun 7 forhandlere, mens det går noget bedre for MG med 19 forhandlere. Og så er der de mange andre kinesiske mærker som NIO, Skyworh, Zeekr, Aiways, Exlantix og Hongqi, som man virkelig skal gøre en indsats for at finde rundt omkring i Danmark.

Til sammenligning har Volkswagen 48 forhandlere, Toyota 63 forhandlere og Renault 31. Leapmotor bliver altså mere tilgængelig end mange andre store bilmærker i Danmark, og det vil eksponere det nye bilmærke for rigtig mange danskere, der kigger forbi de mange bilforhandlere.

Selv om Leapmotor har et es i ærmet i forhold til mange andre kinesiske elbiler, lider den under ikke at have samme kvalitet. Prisen på 199.990 er meget attraktiv – særligt for en SUV med en længde på 4,5 meter og med en fornuftig mængde standardudstyr.

Leapmotor har dog flere udfordringer, som gør, at den ”kun” lander på en bedømmelse på 69/100 (god). Kabinen ser pæn ud, men har billige detaljer, der mangler lændestøtte, og næsten alt styres fra skærmen.

B10 kører blødt og komfortabelt, men styringen er vag, den krænger mærkbart, og støj fra og dårligt vejgreb på dens Linglong-dæk trækker ned. Førerassistentsystemerne er påtrængende, og garantien på 4 år/100.000 km er bedre hos mange konkurrenter. Dens rækkevidde på 361 km og DC-opladning er okay, men er set bedre i flere konkurrenter.

Leapmotor B10 kommer trods de lidt lunkne anmeldelser til at sælge bedre end mange andre billige kinesiske elbiler alene på grund af dens konkurrencedygtige pris og brede tilgængelighed, men de mange kompromiser forhindrer den i at blive danskernes foretrukne elbil til under 200.000 kr.

Vi anbefaler:
Sammenlign elektriske SUV’er med hinanden
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test