Mercedes-Benz klar med 5 års garanti på elbiler
Mercedes-Benz Danmark melder sig nu for alvor ind i kampen om de danske elbilkunder med en markant forbedring af garantien på elbiler.
Fra 1. januar 2026 udvides garantien på alle elbiler til 5 år eller 200.000 km, alt efter hvad der kommer først. Den nye, udvidede garanti gælder for elbiler solgt via autoriserede forhandlere med levering i løbet af 2026.
Ifølge André Dutkowski, der er salgschef hos Mercedes-Benz Danmark, skal tiltaget give kunderne mere “ro i maven” og gøre overgangen fra benzin- eller dieselbiler mere tryg.
Se også: Alle elbiler fra Mercedes-Benz
Ikke første gang
Med dette træk reagerer Mercedes på en tydelig tendens i bilbranchen. Efter at Volkswagen-koncernen (Volkswagen, Audi, Skoda og Cupra) og bilmærker som Ford, Renault, Volvo og Polestar det seneste år har forlænget deres garantier for at matche de kinesiske konkurrenter, har Mercedes haltet bagefter med deres hidtidige garanti på 2 år uden kilometerbegrænsning.
Mercedes-Benz reagerede ved i 2025 at lancere en fem år lang garanti på elbiler i en begrænset periode. Men nu gøres garantien permanent og hedder som bekendt 5 år eller 200.000 km.
Den nye, længere garanti på 5 år eller 200.000 km bringer Mercedes frem i feltet igen, hvilket er en stor gevinst for kommende danske elbilkøbere, der overvejer en elbil fra det tyske bilmærke, som er i fuld sving med at opdatere hele porteføljen af elbiler.
Se garantien på alle elbiler
Se hvilke bilmærker, der er nødt til at forbedre garantien og fortsat kun har to års garanti.
Vi anbefaler:
Privatleasing: Høj eller lav udbetaling?
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Billig opladning hjemme med TakeCharge