Mercedes investerer massivt i fremtidens elbilbatterier
Mercedes-Benz har netop indgået en milliardaftale med LG Energy Solution om batterier til kommende elbiler. Aftalen sender et klart signal om, at Mercedes går all-in på elbiler.
Se også: Se priser og leasingtilbud på alle elbiler
Mercedes-Benz sikrer kæmpe batteriaftale med LG
Mercedes-Benz rykker endnu tættere på en fuldelektrisk fremtid med en ny, syvårig batteriaftale med koreanske LG Energy Solution. Aftalen, der løber fra marts 2028 til juni 2035, har en værdi på hele 1,2 milliarder euro (9 mia. kr.) og skal sikre batterier til mærkets elbiler i både Europa og Nordamerika.
Trods meldinger om afmatning i elbilsalget viser denne aftale det modsatte, og afslører samtidig, at Mercedes satser stort på elbilerne.
Se også: De bedste tilbud på leasing af elbiler
Mercedes går all-in på elbiler
Mercedes-Benz står samtidig foran sit største modeloffensiv nogensinde. De kommende to år lancerer producenten 15 nye eller opdaterede elbiler, alle bygget på helt nye, dedikerede elbilplatforme. Heriblandt den nye CLA EQ og CLA Shooting Brake EQ, baseret på 800 V MMA-arkitekturen, som lover markant hurtigere opladning, og den nye GLC med EQ-teknologi, der allerede kan bestilles.
Mercedes har også løftet sløret for en nye GLB EQ, der erstatter EQB, med store opgraderinger. Til næste år forventes de at lancere GLA EQ, der bliver deres billigste elbil, som erstatter EQA.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2025, 2026 og 2027

Samtidig cementerer LG Energy Solution sin position som global batterigigant, der kan modstå presset fra de kinesiske producenter. Ud over Mercedes-aftalen har selskabet for nylig indgået en 3,67 milliarder euro stor aftale med Tesla om LFP-batterier til energilagring og udvikler nye, kraftige LMR-celler til General Motors’ kommende el-lastbiler og SUV’er fra 2028.
Hvilke elbiler har Mercedes i dag?
Mercedes har i dag et ganske stort udvalg af elbiler, men der er ingen tvivl om, at de nyeste modeller byder på store forbedringer. Her kan du se hele udvalget af elbiler fra Mercedes.
Vi anbefaler:
Privatleasing: Høj eller lav udbetaling?
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Billig opladning hjemme med TakeCharge