MG har i al stilhed valgt at forlænge deres aggressive nul-procents rentekampagne på MGS6 EV med to hele måneder, så tilbuddet nu løber frem til 31. oktober 2026.
Vi tager her et nærmere kig på tilbuddet.
En direkte udfordrer til de mest populære elbiler
Den rummelige MGS6 EV er en direkte konkurrent til populære modeller som Skoda Enyaq, Volkswagen ID.4 og Tesla Model Y.
Bilen tilbyder masser af plads og udstyr til en skarpere pris, men det er især finansieringen, der gør den interessant for de danske børnefamilier netop nu.
Vælger man Long Range-udgaven til 307.499 kroner, slipper man med en udbetaling på 76.875 kroner og en månedlig ydelse på 2.581 kroner over 96 måneder.
Renten er 0,00 procent i variabel debitorrente, og de samlede kreditomkostninger holdes nede på 17.905 kroner, hvilket giver en lav ÅOP på 1,85 procent.
Foretrækker man den hurtigere Performance-variant, lander ÅOP endda helt nede på 1,71 procent.
Læs ogsåTest af MGS6 EV – rummelig familiebil med irriterende fejl
Sådan klarer tilbuddet sig mod konkurrenterne
I vores optik er det her et af de absolut mest reelle og gennemskuelige tilbud på markedet lige nu.
Mange producenter lokker med nul procent, hvorefter tårnhøje stiftelsesgebyrer alligevel udhuler besparelsen.
Tag eksempelvis Citroën ë-C3 Aircross, hvor gebyrerne sender ÅOP op på 3,45 procent, eller Toyotas bZ4X, som med 1,99 procent i rente ender på en ÅOP tæt på 3 procent.
Hos MG ædes rentefordelen ikke op af skjulte gebyrer.
Kun Xpeng matcher et tilsvarende niveau på deres G6 med en ÅOP på 1,59 procent, mens Tesla Model 3 Premium fortsat er kongen af rentekampagner med en ÅOP på blot 1,37 procent og en fast rente.
Til gengæld er Teslaen en lavere sedan, mens MGS6 EV leverer det høje SUV-karrosseri, som de fleste danskere foretrækker.
Læs ogsåElbil med lav rente: Se de bedste tilbud på billån
Er MG-kampagnen et godt køb?
Tilbuddet er fremragende, hvis du er på udkig efter at få rigtigt meget familie-SUV for pengene.
Man skal ganske vist huske, at renten hos MG er variabel, men med en kreditomkostning på under 18.000 kroner over otte år er lånet meget attraktivt.
Læs ogsåSammenlign to elbiler