CATL kan overtage NIOs 3.200 batteriskiftestationer

Verdens største netværk af batteriskiftestationer, der er bygget og ejet af kinesiske NIO, kan blive overtaget af batteriproducenten CATL.

CATL kan overtage NIOs 3.200 batteriskiftestationer

Verdens største batteriproducent, kinesiske CATL, er i forhandlinger om at overtage kontrol over NIO Power, der er en del af elbilfirmaet NIO.

NIO Power er den del af virksomheden, der står for driften af batteriskiftenetværket, som består af mere end 3.200 stationer. CATL har tidligere meldt ud, at de måske vil investere 2,5 milliarder yuan (ca. 2,3 mia. kr.), men intet er officielt bekræftet.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og teknologi

For NIO giver det god mening at sælge en del af NIO Power, da de trods stigende omsætning stadig lider store økonomiske tab – især på grund af investeringer i batteribytte og udvikling. De har allerede over 3.200 batteribyttestationer i Kina, som er dyre at bygge og drive.

Hvis CATL køber sig ind, kan det give NIO tiltrængte penge og lette presset, og de kan fokusere målrettet på at udvikle elbiler. NIO, der er kendt for at lave premium elbiler, er på vej med et nyt elbilmærke med navnet Firefly, som skulle være mere prisvenlige elbiler.

CATL har selv været i gang med at udvikle og bygge et netværk af batteriskiftestationer, som sandsynligvis vil blive slået sammen med NIOs.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

Der sker masser af teknologiske fremskridt inden for elbiler – ikke kun med ny batteriteknologi og hurtigere opladning, men også teknologier som motorer i hjulene, projektion i sideruden, selvkørende teknologi og infotainmentsystemer.

Læs om alle de nye teknologiske fremskridt inden for elbiler i Mobilsidens sektion dedikeret til nyheder om elbilteknologi.

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027