NIO åbner i snart Danmark – elbilen ET7 kommer først

Så er det officielt: NIO vil være klar til efteråret 2022 i Danmark, hvor de vil stå klar med deres store højteknologiske elektriske sedan ET7.

NIO åbner i snart Danmark – elbilen ET7 kommer først

Der har været snak om det i lang tid, men nu er det endelig officielt. Elbilproducenten NIO åbner dørere i Danmark i efteråret 2022, hvor de først vil fremvise den flotte ET7.

ET7 bliver den første elbil fra NIO i Danmark, når den kinesiske innovative og teknologisk avancerede bilproducent kommer til Danmark senere i år.

Men hos NIO handler det ikke kun om elbiler. Det handler også om det globale fællesskab og en bæredygtig verden.

”NIO kommer med redskaberne til at skabe glæde og en højteknologisk og smart livsstil, kvalitetsprodukter og en second-to-none infrastruktur til det danske NIO-fællesskab. Vi vil lære af vores brugere og opbygge succesen sammen,” siger Head of User Development for NIO i Danmark, Anja Bruun Meineche.

Se også: Test af elbiler

NIOs infrastruktur

Hvad gør NIO anderledes end de andre? En af de mere interessante ting ved NIO er deres batteriskifte-funktion. Hertil åbnes der batteriskiftestationer, hvor bilerne batteri kan skiftes på få minutter. Batterierne kan leases og der kan vælge batteristørrelse efter behov.

I løbet af de kommende år vil NIO opstille såkaldte swap stations rundt omkring i landet, hvor NIO-brugere nemt og hurtigt kan skifte til et fuldt opladet batteri i stedet for at skulle vente på at lade op. Den teknologi er danskerne helt klar til, mener NIO.

”Fra start har NIOs vision været at være et globalt brand med produkter og services af højeste kvalitet til vores brugere i hele verden. Danmark er et bæredygtigt og innovativt land, og det resonerer med vores vision. Vi har glædet os meget til at bevæge os ud på det danske marked i forbindelse med den allerførste udrulningsbølge,” siger Anja Bruun Meineche.

NIO ET7 Danmark
NIO ET7 kommer til Danmark.

NIO ET7 kommer først

Den første elbil fra NIO i Danmark bliver altså den store og flotte ET7, som forventes at kunne købes fra efteråret 2022.

Den store flagskibssedan gemmer på 644 hestekræfter, hvilket giver en acceleration fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder. NIO benytter Nvidias kraftige Drive Orin-chips, der giver den ekstrem computerkraft og muliggør avanceret selvkørende teknologi. Det største batteri på 150 kWh giver en rækkevidde på helt op til 1.000 km. Læs mere om NIO ET7 her.

Se også: Nyheder om elbiler